Karriere

Headhunter-chef vil nå toppen af Mount Everest

10-11-2009 16:07 Christian Kurt Nielsen har i dag taget hul på sin første dag som 50-årig. Han er topchef i Mercuri Urval og vil - inden han fylder 60 år - have stået øverst på verdens højeste bjerg.

Christian Kurt Nielsen er ikke hvem som helst. Der er både den adm. direktør Christian Kurt Nielsen og den motionsafhængige Christian Kurt Nielsen.

I går rundede Meruri Urvals direktør i Danmark 50 år, og selvom CV'et er proppet med sportslige præstationer, så skruer Christian Kurt Nielsen ikke ned for ambitionerne.

"Min søn har netop gjort mig opmærksom på, at jeg ikke nåede mit mål om at nå toppen af Mount Everest, inden jeg blev 50. Så nu har jeg sat et mål om at nå toppen, inden jeg fylder 60," siger Christian Kurt Nielsen til borsen.dk.

Lang flyvertur ingen undskyldning

Et supplerende mål er at fuldføre en ironman - som tester ens formåen inden for svømning, cykling og løb - på mindre end 12 timer. Skal det gøres, skal det gøres ordentligt.

Maraton-disciplinen har for længst fået et grønt flueben ud for sig. Christian Kurt Nielsen har løbet fem maraton, hvor alle er løbet på den modne side af 30 års alderen, og alle er gennemført på under tre timer.

Den aktive topchef har altid løbet, bedyrer han. Der går ikke en dag, uden at han forsøger at mase motion ind i programmet. Og det lyder troværdigt.

Efter at have tilbragt natten uden søvn i et flysæde fra USA til København startede arbejds- og fødselsdagen mandag morgen. Inden interviewet klokken 14 har Christian Kurt Nielsen fået udlevet sin løbetrang - fået blæst alt igennem, som han siger.

Vild med det fysiske pres

Løb er den store passion, men Christian Kurt Nielsen har også forsøgt at ernære sig ved at spille tennis.

Det lykkedes også at komme på landsholdet og dermed gå i faderens fodspor. Kurt Nielsen nåede Wimbledon-finalen to gange.

"På den måde er jeg født og opvokset med sport. Jeg har altid dyrket sport og har også været i frømandskorpset. Jeg kan lide det fysiske, og det var en af grundene til, at jeg søgte ind," konstaterer Christian Kurt Nielsen.

Vil ikke blive forpustet

I øjeblikket er han oftest forvist til motionscyklen i stedet for de daglige løbeture. En skade har tvunget ham midlertidigt til den mindst ønskede motionsform for topchefen, jernhesten.

"Jeg er begyndt at mærke skaderne komme. Men min ambition er at holde mig i form, at holde maskinen i gang. Jeg kan ikke leve uden. Jeg vil ikke være en af dem, der bliver forpustet," fastslår Mercuri Urval-chefen.
borsen statistik bnt
*****||*****Headhunter-chef vil nå toppen af Mount Everest*****||*****Christian Kurt Nielsen har i dag taget hul på sin første dag som 50-årig. Han er topchef i Mercuri Urval og vil - inden han fylder 60 år - have stået øverst på verdens højeste bjerg.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement