Karriere

Bøger: Netværk eller dø!

Relateret indhold

Bøger: Netværk eller dø!
Vurdering: 5 af 6 stjerner
Titel: Homo Conexus - Netværksmennesket
Forfattere: Morten Bay
Forlag: Gyldendal Business 2009
Antal sider: 242
Pris: 300,00 kr.

Borsen.dk


21-08-2009 13:02 Homo Conexus er en ny mennesketype i hastig fremvækst. Den vil hurtigt overtage homo sapiens, eller industrimenneskets, fremtrædende position i samfundets organisationer. Virksomheder, som ikke tilpasser sig denne arts behov, vil med tiden forsvinde.

Bedømmelse:
5 af 6 stjerner



I sin nye bog giver new media eksperten Morten Bay et alsidigt og særdeles indsigtsfuldt billede af netværksmennesket.

Det er en mennesketype, der opfatter sig selv, og sine ligesindede, som en del af en global organisme, som trækker på hinandens kræfter gennem vidtforgrenede netværksforbindelser.

Arten fik for alvor udbredelse efter 1990, hvor Internettet kom ind med modermælken.

Det at netværke, er for Homo Conexus lige så naturligt og nødvendigt, som at trække vejret. Netværksmennesker drives af at have, og skabe, muligheder. Og netværket er vejen til konstant udvikling og forandring.

Netværksmennesket på arbejde

Kapitel 8 i bogen er viet til en beskrivelse af Homo Conexus´ tilgang til arbejdslivet og professionelle organisationer. Det er ikke rar læsning for ledere og HR-folk, som mener at langvarige ansættelsesforhold, og sikring af virksomhedens viden, er ønskeligt.

Homo Conexus betragter ethvert job som midlertidigt, og bliver kun hængende hvis der er masser af udvikling og netværksmuligheder. Og Homo Conexus løser sine opgaver ved bl.a. at sende spørgsmål og løsningsforslag rundt i sit personlige netværk, og er dermed en potentiel trussel for virksomhedens datasikkerhedspolitik.

Men netværksmennesket bidrager med nogle meget værdifulde ressourcer, som industrimennesket næsten ikke kan forstå.

Homo Conexus kan multitaske ud over det sædvanlige og tænker i hypertekstuelle helheder. Deres effektivitet kan være flere hundrede procent af industrimennesket – også fordi de har en ”hjernetrust”, som de kan aktivere gennem deres netværksforbindelser.

Homo Conexus kræver åbenhed

Virksomheder som forstår at skabe organisatoriske rammer for netværksmennesket, kan få del i disse unikke ressourcer, der sætter helt nye standarder for teamwork mv.

Ud over udviklingsmuligheder og konstant nye udfordringer, har netværksmennesket brug for, at der er et godt sammenhold blandt kollegerne.

Ikke kaffe-kage sammenhold for at skabe en god og hyggelig atmosfære. Men en udstrakt åbenhed, hvor man aktivt deler erfaringer, viden og (i særdeleshed) kontakter til opbygning af netværk. Både privat og arbejdsrelateret.

Hos netværksmennesket har arbejde og fritid nemlig aldrig været adskilt – man kan lave private ting på jobbet og professionelle ting privat. Man er altid online og deltager i både privat og arbejdsrelateret netværkaktivitet 24/7/365.

Øjenåbner

For mig var bogen en øjenåbner. Fremtiden er her allerede. Og disse unge medarbejdere, som vi nogle gange er kommet til at kalde Primadonna’er (og det der er værre), har gennem deres specielle kompetencer nøglen til den.

Vi står midt i netværkssamfundet og tingene forandrer sig hastigt. Nogle steder. Andre steder, hvor man ikke har forstået netværkmenneskets (r)evolutionære kraft, vil tingene med tiden falde fra hinanden og de gamle systemer og hierarkier vil smuldre.

Godt på vej

Heldigvis giver Morten Bay os de store linier til et kort, så vi kan forstå hvordan vejen banes for netværksmennesker.

Han lover tilmed, at den skandinaviske samfundsmodel og ledelseskultur giver os et godt udgangspunkt for at udnytte de nye muligheder til vores fordel.

Og der er danske virksomheder, som handler proaktivt på denne front. Som fx LEGO, der med succes har integreret netværkstanken i organisation og forretningsmodel.


Frank Dybdal Lilleøre er cand.merc.jur og PhD inden for ledelse og organisation, og har over 15 års erfaring som konsulent med fokus på leder- og organisationsudvikling. Frank er ansat som First Vice President i Danske Bank-koncernens HR & Communications, hvor han har ansvaret for koncernens lederudviklingsprogrammer i Danske University. Herudover er han ekstern lektor ved Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet som fagansvarlig på Executive MBA - Ledelse i forandring.

Vurdering: 5 af 6 stjerner
Titel: Homo Conexus - Netværksmennesket
Forfattere: Morten Bay
Forlag: Gyldendal Business 2009
Antal sider: 242
Pris: 300,00 kr.
borsen statistik bnt
*****||*****Bøger: Netværk eller dø!*****||*****Homo Conexus er en ny mennesketype i hastig fremvækst. Den vil hurtigt overtage homo sapiens, eller industrimenneskets, fremtrædende position i samfundets organisationer. Virksomheder, som ikke tilpasser sig denne arts behov, vil med tiden forsvinde.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement