Karriere

Bøger: Virksomheder for dårlige til partnerskaber
Lars Enevoldsen er Innovation Director i Grundfos Management

Bøger: Virksomheder for dårlige til partnerskaber

Relateret indhold

Bøger: Virksomheder for dårlige til partnerskaber
Internationale Partnerskaber
Forfattere: Anna Marie Dyhr, Steen Donner og Svend Hollensen
Forlag: Børsens Forlag
Antal sider: 302
5 af 6 stjerner

Borsen.dk


19-08-2009 08:58 Alle virksomheder indgår i forskellige partnerskaber – partnerskaber findes overalt – og alligevel for lidt, for uorganiseret og for ustruktureret med et formindsket udbytte som resultat.

Bedømmelse:
5 af 6 stjerner


Innovation, vækst og forretning initieres først og fremmest af motiverede mennesker. Det ved vi godt.

De fleste virksomheder har fokus på at rekruttere, udvikle og lede medarbejdere – og gør det godt og struktureret, men hvorfor griber vi det mindre struktureret an med vores partnere?

Ledelsesfokus befinder sig et andet sted, er det korte svar som forfatterne bag bogen internationale partnerskaber giver.

Hvis man ønsker at forstå hvordan innovation eller vækst skabes i downstream, den del af værdikæden der ligger mellem produktion og slutbrugeren, og gennem internationale partnerskaber giver bogen rigtig god anvisning til systematik og værktøjer.

Tilfældige beslutninger og manglende opfølgning hersker

Forfatterne Anna Marie Dyhr, Steen Donner og Svend Hollensen har skrevet bogen med en blanding af teori, masser af cases hentet fra deres erfaring fra mange danske virksomheder og suppleret med konkrete værktøjer der eksemplificeres i form af tabeller og modeller.

Bogens argumentationer bygger delvis på en undersøgelse foretaget af danske virksomheders internationale aktiviteter.

Som læser bliver man ført igennem velunderbyggede argumentationer og de faldgruber der er ved valg af marked, derefter i valg af agent eller distributør, i den vigtige forventningsafstemning samt aftaleindgåelse og efterfølgende opbygning, udvikling og afvikling af partnerskabet.

Bogen slutter af med at introducere begrebet partnerhåndbog. Partnerhåndbogen er på en gang syntesen af bogen og et værktøj.

Innovation i down stream aktiviteterne

Succesfuld innovation kan udspringe fra flere ting. Grundlæggende kræver det dog kun få ting. Som virksomhed skal man have et produkt eller en service der møder kundens behov.

Man skal have en god konkurrenceevne der for de fleste danske virksomheder pga. omkostningsniveauet betyder at der skal være en for kunden relevant og gerne unik differentiering i forhold til konkurrenterne som er prissat således at kunden finder den attraktiv.

Man kan godt lave dette unikke produkt, der opfylder kundens behov bedre og billigere og så alligevel ikke opnå succes. Det der ofte er det sværeste og samtidigt det der ofte undervurderes er, at få kundens accept og få ”hunden til at tage kødbenet”

En differentieret tilgang af aktiviteterne fra produktionen og ud til slutbrugerne er en stor udfordring og her er afgivelse af indflydelse og kontrol til agenter og partnere for til gengæld at opnå mindre risiko, lavere investering eller tættere kontakt til og forståelse af kunden et værktøj som forfatterne anviser.

Relevant og pædagogisk bog

Med fokus på hvordan man opnår større succes med internationalisering af eksisterende og nye ydelser behandler bogen en yderst relevant og undervurderet problemstilling.

Bogen indeholder et afsnit omkring kundeværdi – om at identificere kundens behov og segmentere i forhold til kundeværdi. Dette afsnit virker på mig noget tyndt, linket til resten af bogen er klar nok, men dybden mangler og dette område kan findes bedre i anden litteratur.

Det er ikke tilstrækkelig blot at læse bogen og anvende værktøjerne, men bogen har med en meget pædagogisk indgang været rigtig spændende at læse fra start til slut, om end man i første omgang kan nøjes med at skimme de detaljerede tabeller.

Jeg kan godt lide bogen da den på en god måde dækker bredt fra en interessant perspektivering og sammenligning af Blue Ocean strategien, i forhold til Michael Porter, og til direkte anvisninger til elementer der skal medtages i en kontrakt med en international partner.

Bogen er relevant for personer der arbejder med forretningsudvikling og innovation i alle led af værdikæden.

Anmelderen Lars Enevoldsen er Innovation Director i Grundfos Management.

Internationale Partnerskaber
Forfattere: Anna Marie Dyhr, Steen Donner og Svend Hollensen
Forlag: Børsens Forlag
Antal sider: 302
5 af 6 stjerner


Bøger til anmeldelse sendes til Henrik Jørgensen, PA Consulting Group, Tuborg Boulevard 5, 2900 Hellerup
Send mail til Henrik Jørgensen
borsen statistik bnt
*****||*****Bøger: Virksomheder for dårlige til partnerskaber*****||*****Alle virksomheder indgår i forskellige partnerskaber – partnerskaber findes overalt – og alligevel for lidt, for uorganiseret og for ustruktureret med et formindsket udbytte som resultat.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement