Karriere

Søren Kaare går fri af Roskilde-skandalen
Foto : Scanpix

Søren Kaare går fri af Roskilde-skandalen

05-08-2009 17:41 Niels Valentins afløser på chefposten i Roskilde Bank, Søren Kaare-Andersen, går fri af kritik i den netop offentliggjorte advokatundersøgelse om forløbet, der førte til bankens fald.

Søren Kaare-Andersen forlod for kort tid siden banken. Og når han i dag ikke behøver at frygte sagsanlæg fra den nuværende bestyrelse i Roskilde Bank, skyldes det, at han siden sin tiltrædelse i juli 2007 greb ind, over for mange af de mangler, som forgængeren havde blåstemplet.

"Han iværksatte en række tiltag, der blandt andet havde til formål at standse brugen af "presseren-de sager" og den ukorrekte behandling af overtræk. Han indførte en ny selvstændig kreditor-organisation, adskilt fra Team Erhverv, og samlede bankens risikostyring i en ny afdeling, Team Risikostyring," hedder det i et sammendrag af advokatundersøgelsen.

Også på andre områder greb Søren Kaare-Andersen ind - men det var ikke nok til at bremse lavinen, der var sat i gang af forgængeren. Kaare-Andersen greb angiveligt også håndfast ind overfor medarbejdere, der ikke rettede ind efter de nye principper.

"Ved konstaterede overtrædelser i 2008 blev der udstedt advarsler og iværksat opsigelser og bortvisninger," hedder det i analysen.

Men der gik lang tid, før Søren Kaare-Andersen reelt blev bekendt med bankens problemer. Først i starten af 2008 stod situationens alvor klart for direktøren.

"Det er advokaternes vurdering, at Søren Kaare-Andersen ikke har erkendt omfanget af den dårlige sagsbehandling og kreditkulturen før primo 2008. De finder ikke, at der er et ansvarsgrundlag for Søren Kaare-Andersen," hedder det i redegørelsen.
borsen statistik bnt
*****||*****Søren Kaare går fri af Roskilde-skandalen*****||*****Niels Valentins afløser på chefposten i Roskilde Bank, Søren Kaare-Andersen, går fri af kritik i den netop offentliggjorte advokatundersøgelse om forløbet, der førte til bankens fald.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement