Karriere

King of Pop efterlader over 2 mia. kr. i privat gæld

26-06-2009 11:00 En af verdens bedst sælgende musikkunstnere, Michael Jackson, nåede trods en pulserende guldåre af indtjening at forgælde sig for 400 mio. dollar.

Michael Jackson, der går under navnet King of Pop og med Thriller har lavet verdens mest sælgende plade, blev 50 år gammel, da han i nat faldt om med hjertestop.

Da den lille krølhårede dreng som femårig fik sit verdensgennembrud med sine søskende i bandet Jackson Five var det begyndelsen på en imponerende musikkarriere og en medfølgende milliardforretning.

Var klar til 50 koncerter

Musikeren Michael Jackson har solgt mere end 61 mio. plader alene i USA, men forretningen Michael Jackson endte med en gæld på 400 mio. dollar, svarende til mere end 2,1 mia. kr. Det skriver The Economic Times.

Blandt andet mange danske Michael Jackson-fans havde købt billet til popkongens kommende 50 comeback-koncerter i London i næste måned, som ville have skæppet godt i kassen hos det gennem mange år skandaleramte musik-ikon.

De store dollarsedler har livet igennem siddet løst på Michael Jackson, som blandt andet købte rettighederne til Beatles' sange for 47,5 mio. dollar i 1985 og i 1988 købte den 2500 hektar store ranch og forlystelsespark Neverland for knap 15 mio. dollar.
borsen statistik bnt
*****||*****King of Pop efterlader over 2 mia. kr. i privat gæld*****||*****En af verdens bedst sælgende musikkunstnere, Michael Jackson, nåede trods en pulserende guldåre af indtjening at forgælde sig for 400 mio. dollar.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement