Karriere

Ekspert: Jackson var stor inspiration

26-06-2009 07:45 Popkongen Michael Jackson har haft en enorm betydning for den musik, vi kender i dag, og har inspireret en lang række kunstnere både herhjemme og i resten af verden.

Det siger Politikens musikredaktør, Erik Jensen.

"For mig er der ingen tvivl om, at Michael Jackson var for popmusikken, hvad Bach og Beethoven er for den klassiske musik. Altså en skelsættende komponist, en skelsættende kunstner som skabte sit helt eget univers i 80'erne, som lige siden er blevet efterlignet af stort set alle andre, der har forsøgt at gøre en karriere i popmusik."

Selv om nogle af Jacksons mest kendte sange efterhånden har et kvart århundrede på bagen, står numre som "Beat It" og "Billie Jean" stadig som nogle af de bedste popsange, der nogensinde er skrevet, påpeger Erik Jensen.

"Det var både djævelsk iørefaldende og djævelsk underholdende og pissegodt at danse til. Det er det stadig den dag i dag," siger han.

Omverdenens fokus blev imidlertid fjernet fra Michael Jacksons musik og over på andre ting, da de første anklager om seksuelt misbrug af børn begyndte at dukke op i 1990'erne.

Forlig

I første omgang blev sagen lukket med et hemmeligt forlig, men i 2003 kom nye anklager på banen, og Jackson måtte igennem en opslidende retssag, der endte med frifindelse to år senere.

"Efter anklagerne om pædofili var det meget svært at forestille sig, at Michael Jackson skulle kunne synge uskyldige popsange igen. Selv om han blev frifundet, er det vanskeligt at komme af med det stempel, når man først har fået det på sig," siger Erik Jensen.

Han vurderer, at Michael Jackson fremover vil blive husket for såvel det han kunne på en scene, men også alt det der foregik uden for scenen og musikstudiet.

"Skandalerne, Wacko Jacko-tilnavnet, den hvide hud og al den mærkelige opførsel. Og selvfølgelig pædofilien," siger han.

"Men alt det vil blive trængt væk, når noget sætter Beat It eller Billie Jean eller Bad på anlægget ved en fest. Så vil man for en stund have glemt alt det og bare danse til Michael Jackson."

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Ekspert: Jackson var stor inspiration*****||*****Popkongen Michael Jackson har haft en enorm betydning for den musik, vi kender i dag, og har inspireret en lang række kunstnere både herhjemme og i resten af verden.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement