Karriere

Bøger: Ledelse på smertegrænsen
Frank Dybdal Lilleøre er cand.merc.jur og PhD inden for ledelse og organisation

Bøger: Ledelse på smertegrænsen

Relateret indhold

Bøger: Ledelse på smertegrænsen
5 1/2 af 6 stjerner
Titel: The Practice of Adaptive Leadership
Forfattere: Ronald Heifetz, Alexander Grashow & Marty Linsky
Forlag: Harvard University
Press 2009
Antal sider: 326
Pris: USD 25,00

Borsen.dk


17-06-2009 08:48 5½ af 6 stjerner

- Dette er en bog for ledere og andre, der går i indgreb med at tilpasse og forandre deres omgivelser. Der gives ingen lette svar og nemme 4-trins løsningskoncepter som sikrer, at forandringen sker hurtigt og lydefrit.

Større tilpasninger kræver ægte lederskab, som presser organisationen til smertegrænsen.

Alle organisationer er perfekte

Forfatterne gør det tydeligt fra start, at ægte lederskab aldrig er populært. Ikke fordi mennesker øver modstand mod forandring.

Det er ikke forandringen, der skaber modstand, men det at alle større forandringer rummer usikkerhed og kan forårsage smertelige tab. Særligt for dem der nyder godt af de bestående forhold - ikke sjældent ledelsen.

Ledelsen påpeger sikkert jævnligt problemerne og sætter skinforandringer i gang, men håber dybest set at tingenes orden kan fortsætte. For som det fastslås: ”Der findes ikke dysfunktionelle organisationer.

Enhver organisation er perfekt designet til at frembringe de resultater den opnår”.

Ægte lederskab forårsager tab og smerte

Når en organisation skal tilpasses en ændret omverden, må de personer som gennemfører forandringerne bevæge sig ud over grænserne for både deres formelle og uformelle autoritet. Ud i territoriet for ”lederskab gennem handling”.

Her er man oftest alene og påfører både sig selv og organisationen risiko for tab og skuffede forventninger. Herude kan alt gå galt. Men det er også her løsninger, som vil sikre organisationen fornyet konkurrencekraft, findes.

Lykkes det vil organisationen stå styrket med øget kapacitet til at møde fremtidige udfordringer. Den er blevet adaptiv.

Genial opbygning

Bogen er righoldig bl.a. fordi den bygger på to tidligere bøger af forfatterne. Den har et første kapitel hvor teorigrundlaget præsenteres.

Derefter følger fire ”hjørnesten”, som kan stå alene og som hver rummer et selvstændigt perspektiv på forandringsledelse.

Men med perspektiverne samlet i én bog, bygget på ét begrebsapparat, bliver resultatet en solid, alsidig og stadig skarpt fokuseret manual til at komme hele vejen rundt om forandringslederskabet med.

Forandringslederens tre ansvar

Forandringslederen har tre kerneansvarsområder, nemlig at skabe retning, beskyttelse og stabilitet. Ikke ved at give svar, skærme mod ydre farer og opretholde status quo (som er den formelle lederrolle).

Men derimod ved at formulere tilpasningsudfordringerne, ved at åbenbare de ydre farer samt ved at udfordre det bestående og lade konflikter blive synlige.

Doseres elementerne rigtigt skubbes organisationen ud i zonen for produktiv ubalance. Doseringen sker ved at forandringslederen bevæger sig mellem tre processer:

  • (1) Observere hændelser og mønstre omkring sig,
  • (2) fortolke og formulere hypoteser om hvad der i reelt foregår og
  • (3) intervenere ud fra (1) og (2) med udgangspunkt i tilpasningsudfordringen.


Mesterlig fremstilling

Ud over at teoriafsnittet forekommer at være en nødtørftig tilrigning af et akademisk belæg, er bogen umådelig helstøbt.

Den er skrevet af tre kolleger fra det elitære Harvard-miljø, og alle har mere end 25 års erfaring med forandringsledelse fra et utal af konsulentopgaver.

Det er de personligt vundne erfaringer, de levende og ærlige beretninger, samt de enkle værktøjer og anvisninger fremstillet i en genial ramme, som er bogens kvalitet. En hårsbredde fra 6 stjerner.

Frank Dybdal Lilleøre er cand.merc.jur og PhD inden for ledelse og organisation, og har over 15 års erfaring som konsulent med fokus på leder- og organisationsudvikling. Han har skrevet en række bøger og artikler om ledelse, senest STAKEHOLD! fra Børsens Forlag. I dag er Frank ansat som First Vice President i Danske Bank-koncernens HR & Communications, hvor han har ansvaret for koncernens lederudviklingsprogrammer i Danske University

5 1/2 af 6 stjerner
Titel: The Practice of Adaptive Leadership
Forfattere: Ronald Heifetz, Alexander Grashow & Marty Linsky
Forlag: Harvard University
Press 2009
Antal sider: 326
Pris: USD 25,00


Bøger til anmeldelse sendes til Henrik Jørgensen, PA Consulting Group, Tuborg Boulevard 5, 2900 Hellerup
Send mail til Henrik Jørgensen

borsen statistik bnt
*****||*****Bøger: Ledelse på smertegrænsen*****||***** - Dette er en bog for ledere og andre, der går i indgreb med at tilpasse og forandre deres omgivelser. Der gives ingen lette svar og nemme 4-trins løsningskoncepter som sikrer, at forandringen sker hurtigt og lydefrit.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement