Karriere

Finansmands Vedbæk-villa på tvangsauktion

08-06-2009 16:15 Den konkursramte finansmand Kenneth Schwartz Thomsen må nu sende sin strandvejsvilla på tvangsauktion.

Af dagens udgave af Berlingske Tidende fremgår det, at Advokatfirmaet Poul Schmith mandag den 22. juni afholder tvangsauktion over Vedbæk Strandvej 488 (se vedhæftede billede).

Den adresse tilhører Kenneth Schwartz Thomsen, der har haft indtil flere virksomheder registreret på adressen - heriblandt Thorion Invest, der var Kenneth Schwartz Thomsens største firma og en stor spiller inden for ejendomme og pantebreve.

Ejendomsværdien af Vedbæk Strandvej 488 er i 2007 opgjort til 13,2 mio. kr. - heraf en grundværdi på 10,1 mio. kr.

Som det fremgår af luftfotoet er villaen ikke færdiggjort, og ifølge annoncen er det "usikkert, om der er opnået byggetilladelse til hele bygningen." Der tages derfor forbehold for bygningens lovlighed.

Kenneth Schwartz Thomsen var blandt de største kunder i Roskilde Bank og røg sammen med flere andre ejendomsspekulanter med i faldet, da banken kollapsede.
borsen statistik bnt
*****||*****Finansmands Vedbæk-villa på tvangsauktion*****||*****Den konkursramte finansmand Kenneth Schwartz Thomsen må nu sende sin strandvejsvilla på tvangsauktion.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement