Karriere

Lego-pengetank blødte i 2008
Foto : Bloomberg

Lego-pengetank blødte i 2008

13-05-2009 10:15 Investeringsselskabet Kirkbi, der administrerer en milliardformue for Lego-familien Kirk Kristiansen, blev hårdt ramt i 2008 med et underskud på godt en halv milliard kroner.

Selv om legetøjsdelen Lego bidrager positivt i regnskabet, er resultatet ikke tilfredsstillende.

"Vi kan naturligvis ikke se et negativt resultat som tilfredsstillende. Vi må dog sige, at Kirkbi i betragtning af situationen på de finansielle markeder har klaret sig fornuftigt," udtaler administrerende direktør Jens Nordahl.

Blandt årsagerne til det negative resultat er væsentlige af- og nedskrivninger på en stor del af selskabets aktiver.

I lyset af den globale, økonomiske krise oplyser Kirkbi, at selskabet har valgt at gennemgå alle aktiver og værdifastsætte dem i forhold til den nye økonomiske situation. Desuden har de store globale kursfald påvirket negativt.

Ved udgangen af 2008 havde Kirkbi-koncernen en egenkapital på cirka 14,5 milliarder kroner.

Aktiviteterne i Kirkbi er koncentreret på tre områder - Lego Koncernen, Merlin Entertainments Group, som er verdens næststørste aktør på området for forlystelsesparker samt investeringsaktiviteter som blandt andet ejendomme og værdipapirer.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Lego-pengetank blødte i 2008*****||*****Investeringsselskabet Kirkbi, der administrerer en milliardformue for Lego-familien Kirk Kristiansen, blev hårdt ramt i 2008 med et underskud på godt en halv milliard kroner.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement