Karriere

Storinvestor lever på bankernes nåde
Foto : Scanpix

Storinvestor lever på bankernes nåde

28-03-2009 10:07 Storinvestoren Carsten Berger er hårdt ramt af krisen. Men hjulene under hans investeringsselskab Rudersdal A/S ruller stadig, fordi bankerne har spændt et sikkerhedsnet ud under ham - indtil videre. Det skriver Jyllands-Posten

Egenkapitalen er væk i Rudersdal A/S, og aktiverne i form af ejendomme, aktier og virksomheder er pantsat.

Alligevel sidder Carsten Berger stadig bag sit skrivebord hver dag i modsætning til mange andre danske storinvestorer, der har fået revet tæppet væk under sig.

"Jeg er naturligvis bankerne taknemmelig for, at de fortsat har tiltro til mig. Min opgave er nu at forsøge at mindske kreditorernes tab så meget som muligt, og derfor er jeg da helt enig i stratetegien om, at det mest fornuftige er at lade mig holde hjulene i gang," siger Carsten Berger til avisen.

Længere snor

Carsten Berger vil ikke ud med, hvor lang tid pengeinstitutterne har givet ham til at redde stumperne.

Men han lader forstå, at bankernes velvillighed skyldes, at de har vurderet, at der var større sandsynlighed for at få deres penge hjem ved at lade Rudersdal A/S køre videre.

Ifølge avisens oplysninger er det Alm. Brand Bank, FIH Bank og Nykredit, der har givet Carsten Berger lidt længere snor, selvom Rudersdal A/S kom ud af 2008 med et minus på næsten en halv milliard kroner.

Egenkapitalen er samtidig faldet drastisk fra et plus på 261 mio. kr. til et underskud på 228 mio. kr.
borsen statistik bnt
*****||*****Storinvestor lever på bankernes nåde*****||*****Storinvestoren Carsten Berger er hårdt ramt af krisen. Men hjulene under hans investeringsselskab Rudersdal A/S ruller stadig, fordi bankerne har spændt et sikkerhedsnet ud under ham - indtil videre. Det skriver Jyllands-Posten*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement