Karriere

Kvinder skal snobbe opad

Kvinder skal snobbe opad

29-01-2009 12:10 Drop fokus på kvoter og kig på kompetencerne. Ligestilling på direktionsgange og i bestyrelseslokaler handler mest af alt om integration - og så skal kvinderne turde snobbe opad.

Holdningen er klar hos Susanne Hoeck, chefredaktør på karrieremagasinet CV og forfatter til bogen 'Netværk. Vejen til magten er feminin'.

"Mænd er bedre end kvinder til at finde sammen med dem, der har det, de gerne selv vil opnå. De 'snobber opad' i deres netværk, og det kan kvinderne lære noget af," siger Susanne Hoeck til borsen.dk.

Hun mener, at kvinder i stedet finder sammen med andre på samme karrieremæssige niveau i netværk, hvor de bliver enige om, hvor galt det eksempelvis står til med ligestilling.

"Hvis kvinderne bare sidder og bliver enige om, at det hele er for galt, kommer de ingen vegne. Det handler om at huske diversiteten, hvis vi skal rykke nogen steder," siger Hoeck.

Kompetencer frem for kvoter

Mens vi taler, sidder vi midt i et disse netværk. Susanne Hoeck er blandt de 15 kvindelige ledere, der er kernen i netværksprojektet 'Kvinder for indflydelse'. Denne aften er der dels indsamling til fordel for kvinder i Zimbabwe og dels networking på programmet.

"Det handler om kompetencer, og hele kvotediskussionen må aldrig tage den drejning, at kvinder bliver valgt som topledere eller bestyrelsesmedlemmer, netop fordi de er kvinder," siger Hoeck og understreger:

"Men kvinder spænder ben for sig selv, når de ikke ser det som en fordel netop at være kvindelige erhvervsledere, som nogle steder betyder, at de kan skille sig synligt ud."

Susanne Hoeck savner, at diskussionen om ligestilling i stedet bliver løftet til et niveau, hvor det handler mere om at nedbryde barriere, frem for at overholde procenter.

Gør nu noget ved det

"Vi skal betragte ligestilling som et integrationsproblem. Det handler om angst for forskellighed mere end noget andet. Jeg kan også selv forfalde til at ansætte en kvinde på samme alder og med samme uddannelse. I stedet bør vi søge væk fra det trygge og turde vælge anderledes," siger Susanne Hoeck til borsen.dk.

Hun understreger, at både mænd og kvinder bukker under for både fordomme og kulturelle barrierer.

"Det kan næsten ikke komme bag på nogen. Det er ikke nødvendigvis kvinder, der gør en forskel. Men forskellighed gør en forskel. Det er logisk og jeg ønsker, at vi bevæger os væk fra fortærskede diskussioner og gør noget ved det," siger Hoeck til borsen.dk.
borsen statistik bnt
*****||*****Kvinder skal snobbe opad*****||*****Drop fokus på kvoter og kig på kompetencerne. Ligestilling på direktionsgange og i bestyrelseslokaler handler mest af alt om integration - og så skal kvinderne turde snobbe opad.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement