Karriere

1 indlæg til denne artikel

Hemmelig Bagger-kilde: Jeg gik skridtet videre

Relateret indhold

Stein Bagger melder sig

Se billedserie

Grafik

Uddrag af Bo Svenssons brev fra 10. maj 2007 til IBM: Kilde: Berlingske Business

Borsen.dk


12-12-2008 11:36 "Jeg lagde øret til jorden i IT- branchen og tog det lille skridt ekstra som andre i branchen ikke gjorde."

Det konstaterer IT-firmaet Convergens direktør Bo Svensson i dag, hvor han har valgt at stå åbent frem som kilden til advarslerne omkring IT Factorys oppumpede regnskaber.

"Jeg sammenstillede oplysningerne, så på regnskaberne, og det gav i hvert fald mig et klart billede af, at der måske kunne være noget, som ikke var i orden," siger han til borsen.dk.

Bo Svensson kom op til overfladen i Berlingske Business i dag efter i årevis at have forsøgt, at få både Asger Jensby og IBM til at se IT Factory – og Stein Bagger - efter i sømmene. Borsen.dk har nu talt med ham og her er IT-direktørens forklaringer.

Mange brancherygter

Bo Svensson forklarer, at rygterne om IT Factory svirrede bredt for flere år siden. Ikke om den konkrete svindelsag – men båret af en undren i branchen over virksomhedens evner til at skabe fremgang baseret på usynlige kunder.

"I kredsen omkring IT Factory har der været rygter i en hel del år, hvor man ikke kunne få øje på forretningen og ikke på kunderne. Især det sidste som jo er det helt centrale. Der har ikke været en kunde som har kunnet stå frem og sige, at jeg bruger det her produkt for denne leverandør. Og det er ellers helt normalt," forklarer Bo Svensson til borsen.dk.

"En hurtig nøgletalsberegning viser jo, at IT Factory har outperformet alt hvad man har set i branchen, uden at man kunne forklare hvorfor," tilføjer han.

Aldrig talt med Stein Bagger

Men branchen kan jo også have været misundelig på IT Factory?

"Det kan man ikke afvise. Men jeg har aldrig været i konkurrence eller modfase med IT Factory."

Har du nogensinde talt med Stein Bagger om det?

"Nej, jeg kender ikke Stein Bagger og har aldrig talt med ham. Jeg har kun hørt ham på en konference, hvor han i øvrigt holdt et udmærket indlæg."

Branchehæder fik ham i gang

Hvad har du tænkt gennem årerne, når IT Factory har vundet fornemme priser for sin fremgang?

"Jeg har været forbløffet og forundret over, at der ikke skete noget. Og det har medvirket til mine refleksioner, som jeg tog konsekvensen af."

Kan en sådan sag forekomme i andre dele af IT-branchen?

"Ikke mig bekendt. Men det gør at imaget bliver lidt blakket. Men generelt vil en sag som denne kunne ske i alle brancher. IT Branche består af mange dygtige hårdt arbejdende mennesker, derfor er det ærgerligt, at man står med en sag som den her," siger Bo Svensson.

Han tror dog ikke på en langsigtet negativ effekt for branchen. Det bliver nærmere andre led i kæden der bliver berørt.

Værst for banker og revisorer

"Husk på, at dem der bliver hårdest berørt er finansieringskilderne, revisorerne, advokater og andre, som måske skulle have vist rettidig omhu," lyder hans vurdering.

Bo Svensson var ikke overrasket over den voldsomme reaktion, da svindlen blev opdaget efter Stein Baggers flugt for to uger siden. Nu er det op til efterforskningen at afsløre den rette sammenhæng.

Afviser spekulationer

Bo Svensson vil ikke vurdere, om Stein Bagger har ret i, at han blev presset til svindel-nummeret.

"Det vil jeg ikke gå ind i spekulationer om. Jeg har aldrig nogensinde haft informationer om, hvad der er foregået i IT Factory. Alt hvad jeg har gjort er baseret på alment tilgængelige oplysninger," siger han.

Hvordan havde du det med Asger Jensbys reaktion på din anonyme henvendelse?

"Jeg er ærgerlig over, at Asger Jensby ikke reflekterede på min mail dengang. Så havde vi måske haft en dialog, der måske – eller måske ikke – havde ført noget med sig," siger Bo Svensson.

IBM gav henholdende svar

Hvordan reagerede IBM?

"Nu skal det vurderes udfra det tidspunkt hvor jeg henvendte mig. På det tidspunkt var der ikke klangbund i IBM for min henvendelse. Jeg ved ikke hvad de har gjort internt. Men jeg får et svar jeg betragtede som henholdende," siger han.

Bo Svenssons henvendelse til IBM var ikke anonym, idet han er både rådgiver og partner med IBM. Og han forsvarer i dag IBM's position:

"IBM har ikke en rolle i bedrageriet. De er helt ude i femte række efter direktion, bestyrelse, revisorer og advokater. Dette er ikke er fair at give dem et ansvar, for det som er sket. De har været med indeover i nogle sammenhænge. Men kun som leverandør af noget software."

Vidste navnet kom frem

Bo Svensson valgte at stå frem nu i erkendelse af, at hans navn alligevel snart ville dukke op i offentligheden ved den videre oprulning af årtiers største erhvervsskandale. Med dette træk håber han på, at han nu kan lægge sagen bag sig og komme videre.

"Jeg synes, det var vigtigt, at det bliver lagt frem en gang for alle og så er min historie fortalt, så jeg kan komme videre med mit liv, med min virksomhed og mit liv som familiefar."
borsen statistik bnt
*****||*****Hemmelig Bagger-kilde: Jeg gik skridtet videre*****||*****"Jeg lagde øret til jorden i IT- branchen og tog det lille skridt ekstra som andre i branchen ikke gjorde."*****||*****

hvorfor...
Joah | 12.12.2008 kl 13:25
...spørger intervieweren ikke om baggrunden for hans anonymitet overfor Jensby eller i det hele taget? Det virker som om, at en række af ITF's kritikere nu står frem for at virke som fremsynede profeter. det er dog paradoksalt at de ikke er sikre nok på egen sag til at stå frem med fuld i... Læs mere
...spørger intervieweren ikke om baggrunden for hans anonymitet overfor Jensby eller i det hele taget? Det virker som om, at en række af ITF's kritikere nu står frem for at virke som fremsynede profeter. det er dog paradoksalt at de ikke er sikre nok på egen sag til at stå frem med fuld identitet... Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement