Kvinde-kvoter vækker modstand i Norge

26-11-2008 10:12 Norge har nu i to år ved lov krævet, at alle landets aktieselskaber har mindst 40 pct. kvinder i bestyrelsen. Men de norske erhvervsledere er ikke begejstrede for ordningen.

Det fremgik af konferencen ’Kvinder & Kvoter – udvej eller afvej’, som blev afholdt mandag d. 17. november af Center for Samfundsudvikling med deltagelse af både norske, svenske og danske repræsentanter for store erhvervsvirksomheder. Formålet var at debattere fordele og ulemper ved den kvotelovgivning, Norge har indført for at sikre, at kvinder fylder mere på beslutningsniveau i virksomhederne.

Og ifølge de ni paneldeltagere, hvoraf tre repræsenterede danske virksomheder, fire repræsenterede svenske og to var fra Norge, var der overvejende enighed om, at kvoter ikke er den optimale løsning på udfordringen i at få flere kvindelige ledere.

Kvoter fik hårde ord med på vejen

Kristin Skogen Lund, adm. direktør for det norske mediehus Aftenposten, erklærede sig principiel modstander af kvote-systemet, som hun understregede endnu ikke har betydet, at der i løbet af de sidste to år er stødt markant flere erhvervskvinder frem i forreste række. Bestyrelserne er godt nok blevet fyldt op med 40 pct. kvinder, men det har ikke forplantet sig til ledelsesgangene.

"Der var mange indvendinger, dengang loven blev indført, og loven provokerede mange. Men jeg synes dog, man må sige, at det om ikke andet har skabt en øget debat om behovet for at få flere kvindelige ledere og gjort bestyrelsesarbejde til et selvstændigt fagområde. Og det er positivt," sagde Skogen Lund.

I lighed med samtlige andre paneldeltagere mener hun, at der er et stort behov for at få flere kvinder til tops i erhvervslivet. Årsagen er ifølge hende, og de andre, at alternativet er et spild af kompetencer.

Loven har endnu ingen ordentlig effekt

Heller ikke den anden, norske repræsentant, Microsoft Norges øverste chef, Knut Morten Aasrud, tror på, at lovgivning på området er vejen frem. I stedet gælder det om at strukturere virksomhederne på en måde, så det bliver attraktivt – og muligt - også for kvinder at gøre karriere hele vejen. Det handler bl.a. om at sikre udbredt fleksibilitet i arbejdstiden og sikre både mødre og fædre fuld løn under barsel.

Årsagen til kvinders fravalg af topkarriere i erhvervslivet findes nemlig ifølge panelet ofte i det faktum, at de har svært ved at få et sådant job til at flugte med ønsket om at være tilstrækkelig meget sammen med børnene.

Men han understregede, at hvis loven havde have haft rigtig effekt, skulle ikke bare bestyrelseslaget med også ledelsesandelen i dag være mere domineret af kvinder. Og det sidste har kun rykket sig en lille tomme.

"Der var 12,9 pct. kvindelige ledere i aktieselskaberne i Norge i 2004. I 2008 hedder tallet 13,4 pct. Der er med andre ord ikke sket noget som helst, og derfor mener jeg ikke, lovgivningen virker," sagde Aasrud.

Både Lisbeth Pallesen fra Lego, ISS’ Jørgen Lindegaard og Beate W. Bentzen fra Rambøll som de danske repræsentanter erklærede sig mere eller mindre overbeviste modstandere af kvotesystemet uf fra det argument, at kvinder selv skal ville topjobbene for at projektet skal lykkes.

Det var således kun et par de svenske repræsentanter, der både før og efter konferencen kunne bakke op om kvoter som middel til at skaffe flere kvindelige ledere.