Karriere

Konsulenterne vender bedetæppet

17-10-2008 21:38 De store konsulenthuse forbereder sig på stor udrensning i branchen, på priskrig og fokuseret efterspørgsel efter ydelser, der kan sætte produktiviteten op.

"Situationen i vores branche har stor lighed med krisen i 2001. Ingen laver store satsninger lige nu, og risikoprofilen hos vores kunder ændrer sig med det samme, krisen kommer," siger partner i PA Consulting Group Thomas Vilsbøll.

Virksomhederne har kun lyst til at sætte projekter i gang, der kan reducere omkostningerne og øge produktiviteten, og alle beslutninger vendes og drejes rigtig mange gange, oplyser han.

"Finanskrisen må betyde en udrensning i konsulentbranchen, som ifølge medierne omfatter over 70.000 registrerede coaches – det svarer til en coach per 10 personer på arbejdsmarkedet. Her venter vi en udrensning," siger Thomas Vilsbøll.

Skal vise resultater

Han forventer ikke, at alle ledelsesdiscipliner inden for de bløde HR-områder forsvinder fuldstændigt, men i de organisationer, hvor de reelt er blevet brugt som personalegoder, vil de lide en krank skæbne, forudser han.

"Kun de projekter, der har en klar business-case, og som viser resultater inden for en overskuelig fremtid, er interessante nu. De mere vækstorienterede og innovative projekter kører man i højkonjunkturer," forklarer han.

Finanskriser betyder ikkeansættelsesstop for PA, som stadig forventer vækst både i Danmark og i Europa i år.

"Men vi hiver nogle gamle heste ud af stalden, og nogle af de nye galopheste sætter vi ind igen. Og vi bliver nødt til at se på de kompetencer, vi så skal bruge – nogle konsulenter skal måske have ekstra træning, men vi har ikke planer om fyringer.Vi er et globalt firma, der har haft travlt med at kigge mod vest, men nu vender vi bedetæppet og kigger mere mod de olierige stater i øst for at sikre vores vækst," siger Thomas Vilsbøll.

Han er forberedt på kamp om priserne i branchen, men PA går ikke med på en priskrig, da virksomheden har flyttet en række aktiviteter ud til lavtlønsområderne og derfor skulle være konkurrencedygtig.

Log på borsen.dk og læs hele artiklen fra Børsen Executive
borsen statistik bnt
*****||*****Konsulenterne vender bedetæppet*****||*****De store konsulenthuse forbereder sig på stor udrensning i branchen, på priskrig og fokuseret efterspørgsel efter ydelser, der kan sætte produktiviteten op.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement