Karriere

Mellemledere overser unge medarbejdere
Foto : ssp.com

Mellemledere overser unge medarbejdere

24-01-2008 16:04 Der er alt for få virksomheder, der tager sig af de unge medarbejdere, og derfor søger de væk efter kort tid, skriver fagbladet Ingeniøren.

"Min fornemmelse er, at i omkring halvdelen af danske virksomheder er mellemlederne for fodslæbende, hvad angår medarbejdernes behov for kompetenceudvikling. De har den indstilling, at uddannelse er noget, de unge kommer med, ikke noget, de skal videreudvikle. Dermed risikerer de at miste de unge," siger Steen Hildebrandt til Ingeniøren.

Han bliver understøttet af en undersøgelse fra Ugebrevet A4, der viser, at kun 14 procent af unge mellem 22 og 29 år, der arbejder mindst 30 timer om ugen, oplever, at deres arbejdsplads gør en særlig indsats for at holde fast på dem.

Det er problematisk i en tid med mangel på arbejdskraft, påpeger professor i organisation John Parm Ulhøi, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han mener, problemet opstår, fordi topledelsen ofte vælger mellemledere ud fra faglige og ikke menneskelige kompetencer.

"I mange industrivirksomheder er mellemlederen stadig én der kontrollerer og administrerer, men den nye generation af medarbejdere kræver synlige ledere, der lytter og støtter frem for at instruere. Det skal mange mellemledere blive bedre til, hvis de vil holde på de unge," siger John Parm Ulhøi til Ingeniøren.

Han peger på, at topledelsen bør være opmærksom på at efteruddanne deres mellemledere bedre inden for personaleledelse og -udvikling. Mellemlederen skal desuden have beslutningskompetence til at løse opgaver på en måde, der giver mulighed for at inddrage de unges ideer. Kun ad den vej kan virksomheden sikre, at de unge bliver, vurderer John Parm Ulhøi.

Telekommunikationsvirksomheden Texas Instruments har taget konsekvensen af de yngre medarbejderes ønske om synlig ledelse, der forstår deres behov for faglige udfordringer.

"Vi har haft medarbejdere, der var direkte utilfredse med udviklingsmulighederne og var på vej til at søge væk. Derfor har vi indført et kort månedligt møde med hver enkelt medarbejder, så mellemlederen løbende kan følge med i medarbejderens forventninger," siger Anders Nielsen, R&D direktør i Texas Instruments, til Ingeniøren.
borsen statistik bnt
*****||*****Mellemledere overser unge medarbejdere*****||*****Der er alt for få virksomheder, der tager sig af de unge medarbejdere, og derfor søger de væk efter kort tid, skriver fagbladet Ingeniøren.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement