Karriere Af
Der er aktivitet på Esplanadens gange i disse dage, hvor Maersk Line er klar til at søsætte sin strategiplan for rederiet. Nu er et stort antal Mærsk-chefer blevet bedt om at søge deres ejet job, skriver business.dk.

Strategiplanen for det kriseramte rederi betyder blandt andet et farvel til op mod 3000 mellemledere, og nu er en stor portion ledere med titel af "Director" - som kan oversættes med afdelingschef - blevet bedt om at søge deres eget job hos Maersk Line.

Ifølge to uafhængige kilder hos business.dk er den dramatiske proces allerede i gang på hovedsædet i København og har skabt uro og frustration.

Markedsstrateg Christian Tegllund Blaabjerg fra Saxo Bank er bekymret over den utraditionelle fremgang i Mærsk.

"Den strategi kan vise sig at give bagslag. Dels vil metoden formentlig skabe uro internt i organisationen og gøre det vanskeligere på kort sigt at komme op i gear igen, og dels er der en væsentlige risiko for, at man mister de dygtige medarbejdere til andre selskaber," siger han til business.dk.

Regulære fyringer det klogeste træk

Markedsstrategen påpeger, at Mærsk ville være bedre tjent med på regulær vis at fyre de ansatte, der har klaret sig dårligst.

"Det vil alle kunne forstå. Nu trækker man processen i langdrag, og det vil skabe mismod rundt omkring i organisationen. Derudover risikerer de også, at nogle af de medarbejdere, som ledelsen havde tænkt sig at beholde, går til et andet job i en anden virksomhed. Det er jo ikke dumme mennesker, de har ansat på Director-niveau og opefter i Mærsk," siger Christian Tegllund Blaabjerg til netavisen.

Ansøgningsprocessen til chefstillingerne ventes afsluttet i næste uge.

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Pleasure anbefaler

Seneste karriere nyheder