IT

Fladskærme til lakridspris
Foto : Colourbox

Fladskærme til lakridspris

11-01-2012 07:56 En uventet god slutspurt op til årsskiftet får nu leverandørerne af fladskærms-tv til at opjustere deres skøn for det totale salgstal i 2011.

Et lidt svagt sommersalg fik forventningen til at lyde på 680.000 solgte fjernsyn for hele året.

Men efter at have lyttet til vandrørene hos medlemmerne, lyder vurderingen fra deres organisation, BFE (Branchen Forbrugerelektronik), at det totale salgstal for 2011 snarere lander omkring de 700.000 solgte enheder.

Dermed tegner året til at blive det tredjebedste nogensinde - kun overgået af 2009 og 2010, hvor der bl.a. på grund af det analoge sluk blev solgt hhv. 780.000 og 810.000 fladskærme.

Fladskærme hitter


Den seneste prognose blev offentliggjort, da BFE traditionen tro holdt pressemøde i forbindelse med den kolossale udstilling af forbrugerelektronik, Consumer Electronics Show i Las Vegas, der åbnede tirsdag og løber frem til og med fredag.

Og er det generelt svært at få danskerne til at lufte dankortet, så gælder der åbenbart helt andre regler, når vi taler forbrugerelektronik. Og her er fladskærms-tv fortsat det helt store hit, oplyser BFE-direktør Kurs Frausing og underbygger med friske tal.

"I 2005 udgjorde tv-apparater 40 pct. af branchens omsætning. I dag er andelen 70 pct. Og det er den, selv om udsalgsprisen på fjernsyn i de seneste seks år er reduceret med knap to tredjedele."

Hos BFE har man regnet lidt på sagen og er nået frem til en måske overraskende og i hvert fald pudsig konklusion:

"Når en 32 tommers skærm i dag koster 1499 kr., så giver det en kilopris på nogenlunde samme niveau som Piratos," siger Frausing.

42 tommer er ny standard


En del af de seneste måneders bedre tv-salg kan måske forklares med, at mange hjem har valgt at udskifte det gamle billedrørs-tv op til denne uges overgang til en nyt sendeteknik. Men der sker også noget med forventningerne til skærmenes størrelse. For blot få år siden var 32 tommer den helt dominerende skærmsstørrelse.

"Men de foretrukne størrelser er nu 42 tommer eller større," siger Kurt Frausing.

Trods det stabilt store salg af fladskærme, tyder intet på, at danskerne har flere fjernsyn derhjemme.
Ifølge BFE's beregninger ligger den totale bestand af apparater fortsat stabilt omkring de ca. 5,5 millioner. Og her er den simple forklaring, at vi smider et fjernsyn ud, hver gang vi køber et nyt.

Det når man frem til ved at se på tallene fra branchens el-retur ordning, der tager sig af apparater til skrot. En ordning, hvor man i øvrigt nu også er begyndt at se de første generationer af fladskærme ryge ud.

Stadig plads til flere flade skærme

For branchen er det gode spørgsmål selvfølgelig, hvor længe de høje salgstal kan holde. Men her er der en pæn optimisme at spore - hvilket også kan forklares med tal:

"Ud af bestanden på de 5,5 mio. fjernsyn er det stadig kun 3,8 mio., der er fladskærme," siger Kurt Frausing og betegner de resterende som "digitaliserings-potentialet."

Der er stadig 1,5 mio. husstande, som ikke har HDTV og to mio., som ikke kan se 3D.
Ud over disse nye muligheder vil BFE tydeligvis også slå på energiforbruget i forsøget på at ombytte producenternes fladskærme med forbrugernes sparepenge:

"Et 32 tommers billedrørs-fjernsyn fra 2005 bruger omkring 140 Watt, når det er tændt - og tre Watt i stand-by. En ny 42 tommer skærm bruger hhv. 70 og 0,3 Watt på det samme," siger BFE-direktøren.
borsen statistik bnt
*****||*****Fladskærme til lakridspris*****||*****En uventet god slutspurt op til årsskiftet får nu leverandørerne af fladskærms-tv til at opjustere deres skøn for det totale salgstal i 2011.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT