IT-folkene bag systemet Skybox til shippingbranchen har ikke blot valgt cloud som leverancemodel. Cloud gennemsyrer også udvikling og drift af systemet, fortæller teknisk direktør Johnny Andersen fra Copenhagen Shipping Exchange.

"Vi bruger cloud-systemet Springloops til vores projektstyring. Dokumentationen skriver vi i et Wiki-system, som alle har adgang til, og andre dokumenter deler vi via Google Docs. Også styringen af, hvilken kode udviklerne har afleveret, og hvad der er i produktion, kører i et cloud-system.
Det har betydet, at det er let for os at samarbejde i et team, hvor udviklerne sidder rundt om i verden," siger han.

Foruden folkene i Danmark er der udviklere på projektet i Storbritannien, Spanien, Italien, Nepal og Pakistan. Et par stykker i Thailand er på vej.

"Vi starter med at uddele små, afgrænsede opgaver. Hvis folk løser dem godt, bliver de tilbudt fast arbejde. Den model kan lade sig gøre, fordi vi med cloud kan tildele udviklerne en server, som de kan udvikle og teste deres kode på," siger han.

Amazon er for dyr

På et punkt er Skybox endnu ikke ren cloud: Systemet kører på servere, som Copenhagen Shipping Exchange har leaset hos store hosting-udbydere. Det anvender altså ikke en rendyrket IaaS-løsning (Infrastructure as a Service).

"Fra starten havde vi tænkt, at det skulle køre hos Amazon Web Services. Men vores system bruger meget regnekraft, når det skal analysere tusindvis af e-mails. Amazons pris for CPU-tid viste sig at være så høj, at det ikke kunne svare sig. Men hvis prisen kommer ned på et tidspunkt, er vi helt klar til at flytte derover," siger Johnny Andersen.

Det skyldes blandt andet, at alt er opbygget som virtuelle servere. På den måde er det også let at flytte en del af databehandlingen ud på et datacenter, der er tæt på kunden, så data ikke skal fra Asien til København for at blive behandlet.

Firmaet har kunnet holde priserne nede ved næsten kun at bruge open source-software. Dermed koster det ikke ekstra penge til softwarelicenser at sætte en ny server i drift.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Gå til pleasure.borsen.dk Gadget på pleasure.borsen.dk

Seneste IT nyheder

Pleasure anbefaler