For Arla giver brugen af sociale medier stor værdi. Arla begyndte som en af de første store danske virksomheder at blogge i 2005, da virksomheden ønskede at komme tættere på kunderne. Senere har Arla udbygget deres socialmediestrategi og deler gerne ud af deres erfaringer.

En af forudsætningerne for, at Arla bruger de sociale medier med så stor succes, er ifølge virksomhedens HR chef, Sebastian Dahl, at strategien for de sociale medier har rod i ledelsen.

”Sociale medier er ikke længere noget som progressive og moderne virksomheder kan ignorere, og sociale medier kan potentielt være en del af alle processer. Vi har i Arla truffet et aktivt valg og stillet os selv spørgsmålet om, hvorvidt sociale medier kan tilføre værdi, give os en konkurrencemæssig fordel, og på basis af disse overvejelser udarbejdet en strategi og aktiviteter som supporterer anvendelsen af sociale medier,” siger Sebastian Dahl.

Det er dog ikke ensbetydende med, at alle virksomheder behøver at være på Facebook eller have en officiel Twitter account, understreger Sebastian Dahl. Men det betyder at man behøver at træffe et aktivt til- eller fravalg.

”Virksomheder må være indstillet på, at gøre sig nogle erfaringer med disse værktøjer, og at man undervejs i processen kan lave fejl og ydermere begiver sig ud i et univers, som man ikke kan kontrollere 100%.”

Hør, hvordan Arla håndterer sociale medier, hvilke udviklingsplaner, virksomheden har, og hvordan sociale medier tilfører virksomheden værdi. Klik på indslaget ovenfor.

Undersøgelse af virksomheders brug af sociale medier
Børsen Online har over sommeren været mediepartner til en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække virksomhedernes erfaringer med sociale medier – hvem har fået skabt værdi, og hvem har ikke? Hvad er de største udfordringer, og hvor ligger potentialerne?

Undersøgelsen løber stadig, og alle virksomheder kan deltage i undersøgelsen her. Det gælder også virksomheder, der ikke har brugt sociale medier, men som overvejer at gøre det.

Læs mere om undersøgelsen og initiativet her på www.socialsemantic.eu

Borsen.dk vil løbende dække emnet og følge op på resultater fra undersøgelsen.

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste