IT

Anmelder: Windows Phone 7 er imponerende
Foto : Bloomberg

Anmelder: Windows Phone 7 er imponerende

09-09-2010 15:16 En gennemgående lækker brugeroplevelse. Sådan beskrives Windows Phone 7, efter TV2 Beep har haft fat i en mobil med det nye operativsystem fra Microsoft.

Indtil videre er det Apples Iphone og Googles Android-system, der har været i fokus, når snakken falder på smartphones, men senere på året kommer Microsofts bud på et styresystem.

Der findes ifølge TV2 Beep kun to demomobiler i Danmark med Windows Phone 7. Den udgave, som TV2 nu har prøvet, er LG's kommende E900-mobil.

Der er tænkt over tingene

Designet beskrives som "behageligt kompakt om end måske en anelse business-agtigt."

Hel systemet virker ifølge anmelderen hurtigt og uden irriterende ventetider. Samtidig gør opbygningen af styresystemet det "rigtig nemt, at holde styr på kontakter, tjekke deres statusopdateringer, finde deres adresser på Bing Maps eller bare smide dem en mail eller SMS-besked."

Alt i alt er anmelderen meget begejstret.

"Den største overraskelse var, at Windows Phone 7 allerede virker utrolig, i alt fald når vi snakker brugeroplevelsen. Grafikken er dejlig, animationerne og overgangene er flydende og frække, og det virker som om, at der er tænkt over tingene," skriver anmelderen.

borsen statistik bnt
*****||*****Anmelder: Windows Phone 7 er imponerende*****||***** En gennemgående lækker brugeroplevelse. Sådan beskrives Windows Phone 7, efter TV2 Beep har haft fat i en mobil med det nye operativsystem fra Microsoft.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT