IT

Google vil lære dine mailvaner
Foto : Bloomberg

Google vil lære dine mailvaner

31-08-2010 14:49 Google lancerer en ny tjeneste, der aflurer mailvaner og sorterer posten. Det kan spare brugerne mange timer foran computeren, og måske ligefrem revolutionere vores måde at læse e-mails.

Tjenesten hedder Priority Inbox, og er en funktion i Googles Gmail, der lærer, hvilke mails der er vigtige for den enkelte, og automatisk præsenterer disse til læseren.

Systemet betyder, at de mange spam-mails, der koster tid og plads i mailboksen bliver skubbet væk, og relevante mails opprioriteret og fremhævet.

Google har testet tjenesten i nogle måneder nu, og er kommet frem til, at den hjælper brugerne med at bruge 16 pct. mindre tid på de uvæsentlige mails. Selskabet indfører den nye funktion over de kommende uger, og flere hjemmesider - blandt andet bloggen Mashable - skriver, at det at tjekke mails aldrig bliver det samme igen.

Systemet indebærer, at posten, der kommer ind bliver mærket som vigtig, hvis det er noget brugeren tidligere har læst.

Samtidig er det muligt selv at markere mailene efter væsentlighed. Funktionen bliver dermed bedre med tiden, efterhånden som den lærer dine mailvaner at kende.

Se i en video her, hvordan du bruger den nye Google-tjeneste.
borsen statistik bnt
*****||*****Google vil lære dine mailvaner*****||*****Google lancerer en ny tjeneste, der aflurer mailvaner og sorterer posten. Det kan spare brugerne mange timer foran computeren, og måske ligefrem revolutionere vores måde at læse e-mails.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement