IT

Bonnerup får IT-Prisen

11-03-2010 19:28 Erik Bonnerup blev torsdag hædret med æresprisen i Danmarks største IT-brancheforening.

Prisen går til Bonnerup for hans engagement i forhold til, hvordan Danmark igen kommer i den internationale elite ved at sørge for fuld fart på brugen af Internet og ny teknologi.

"Han er på én gang idealist og pragmatiker. Visionerne og forandringsperspektivet må gerne være stort tænkt, men succeskriteriet er i sidste ende, at anbefalingerne rent faktisk flytter noget, og at de i praksis kan realiseres," siger IT Branchens formand Lars Monrad-Gylling.

Erik Bonnerup ertidligere departementschef og direktør for Danica, og formand for Højhastighedskomitéen.

Han modtager IT-Branchens fornemmeste kollegiale hæder IT-prisen, for sit utrættelige arbejde med at sætte IT på dagsordenen.

"Med en idealistisk og visionær tilgang til nogle af samfundets største udfordringer, har Erik Bonnerup gennem en årrække ydet en enorm indsats for at få beslutningstagernes øjne op for de mange muligheder IT har at tilbyde," lyder det i begrundelsen for prisdelingen.

Bonensen hædres for at personificere budskabet om, at IT kan være med til at skabe bedre service og kvalitet, større effektivitet og nye muligheder, såvel i det offentlige som i det private.

"Han er kontant, og gerne polemisk hvor det er nødvendigt, men altid konstruktiv og løsnings-orienteret. Senest har vi set hvordan han har udfyldt rollen som formand for Højhastighedskomitéen med stort engagement og dyb indsigt," siger Lars Monrad-Gylling.
borsen statistik bnt
*****||*****Bonnerup får IT-Prisen*****||*****Erik Bonnerup blev torsdag hædret med æresprisen i Danmarks største IT-brancheforening.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement