IT

Google vil sælge strøm
Foto : Bloomberg

Google vil sælge strøm

23-02-2010 21:03 Google er kendt for at kaste sig ud i nye projekter, og seneste skud på stammen er at sælge og købe strøm i store kvoter.

Google Energy hedder søgegigantens nye selskab, som ifølge onlinemagasinet Switched blev etableret allerede før jul.

I januar søgte selskabet formel tilladelse hos de amerikanske energimyndigheder, og i fredags blev denne godkendt.

Fra Google lyder det, at den nye satsning skal gøre det nemmere at administrere selskabets enorme strømregninger. Og så ønsker selskabet at være mere fleksibel i forsøget på at blive CO2-neutral.

"Vi ønsker at købe strøm på den mest miljøvenlige måde," siger en af selskabets repræsentanter til CNET News.

Forretning på sigt

I januar sagde samme repræsentant, at Google både ønsker muligheden for at købe og sælge strøm.

Ifølge Switched er det da også ventet, at Google på sigt vil gøre en forretning ud af sin indtræden på energimarkedet, men om søgegiganten vil sælge strøm direkte til forbrugere eller gennem samarbejdspartnere står endnu hen i det uvisse

Det er ikke første gang, at Google kaster sig over nye områder. Selskabet har allerede annonceret, at man udvikler dele til solcellepaneler, og via Google PowerMeter kan brugere følge deres strømforbrug på nettet.

Google er fortsat USA's mest besøgte hjemmeside på internettet. I januar i år havde Google 147,8 millioner unikke besøgende viser tal fra Compete.com.
borsen statistik bnt
*****||*****Google vil sælge strøm*****||*****Google er kendt for at kaste sig ud i nye projekter, og seneste skud på stammen er at sælge og købe strøm i store kvoter.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT