IT

Det mener eksperterne om iPad
Foto : Scanpix

Det mener eksperterne om iPad

Relateret indhold

Afstemning

Bliver Apples nye iPad en succes?

Borsen.dk

Pleasure.dk


28-01-2010 15:25 Succes eller fiasko? Ingen tør for alvor komme med spådomme om Apples nye satsning iPad.

Reaktionerne på den nye tablet-computer er blandede, og ingen tør endnu svare på, om den nye iPa, vil få lige så stor betydning for markedet for tablet-computere, som iPhone fik for mobiltelefonen og iPod for mp3-afspilleren.

Mange af de første testere er enige om, at design og brugervenlighed er i top.

"iPaden er yderst visuel. At surfe på internettet, at læse e-mails, at kigge på billeder, at se video og at læse e-bøger er alle yderst visuelle opgaver. Hvis du er en privatbruger, som blot vil have en lille og let sag til at gå på internettet, se billeder, slå madopskrifter op og læse de seneste nyheder med , så vil iPaden være en god mulighed," skriver pcworld.com

Hverken telefon eller pc

Kritikken derimod går først og fremmest på, at iPaden sætter sig mellem to stole og kan blive en overflødig gadget.

Den er hverken en såkaldt smartphone eller hardwaremæssigt stærk nok som netbook.

Det ligner "en forvokset iPod Touch", skriver PC World, og nogle analytikere på siden mener, at Apple skulle have lanceret en ny netbook stedet.

Blandt manglerne nævner både PC World og New York Times' eksperter et manglende kamera ligesom analytiker Jack Gold ifølge PC World sætter spørgsmålstegn ved muligheden for at udføre reelt arbejde på iPaden, der ikke har et tastatur.

Og så er der ingen Flash, UBS-port eller HDMI-udgang på den nye Apple-baby, hvilket blandt andet anmeldere på beep.tv2.dk ser som stort kritikpunkt.

Den kan heller ikke multitaske – det vil sige køre flere programmer på én gang, og alt i alt lyder dommen på siden: "Den er ikke revolutionerende på nogen måder. Apple har ikke genopfundet computeren."

En nydelse

Alligevel hælder et flertal af eksperterne til at købe iPaden.

"Spørgsmålet er, om jeg gerne vil have den. Og det vil jeg, for på trods af sine mangler er den super fed - som alle andre håndholdte Apple-produkter, er jeg overbevist om, at den er en nydelse at bruge," skriver Jakob Medgyesis fra beep.tv2.dk,

Apples egne forventninger er tårnhøje og i vanlig stil kaldte topchef Steve Jobs selv det nye topprodukt for "revolutionerende".
borsen statistik bnt
*****||*****Det mener eksperterne om iPad*****||*****Succes eller fiasko? Ingen tør for alvor komme med spådomme om Apples nye satsning iPad.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT