IT

Bagger-kumpan for retten til marts
Baggers kumpan kommer for retten næste år, på billedet ses inventar fra IT Factory, der blev bortauktioneret på Lauritz.com.
Foto : Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Bagger-kumpan for retten til marts

04-12-2009 15:54 Opdateret kl. 16.45 - Retten i Lyngby slog i eftermiddag fast, at sagen mod Baggers sammensvorne, svenskeren Michael Ljungman, kommer for retten den 1. marts 2010. Det skriver Business.dk.

Michael Ljungman, der derfor kan se frem til endnu nogle måneder i uvished, var tydeligt mærket af fængselsopholdet og mødte op iført blå sømandsweater, cowboybukser og kondisko.

Væk var den runde og kraftigt byggede Ljungman, som tonede frem på tv-skærmen sidste år og bedyrede sin uskyld i svindelnummeret.

I stedet var det en meget tyndere udgave af Michael Ljungman, som mødte frem i retten i Lyngby.

Her blev det besluttet at varetægtsfængsle svenskeren, der er tiltalt for groft bedrageri for 211 millioner kroner.

Ljungman er tiltalt for sammen med Stein Bagger at svindle med trecifrede millionbeløb med leasingkontrakter i IT Factory. Erik Ljungman kan risikere op til 12 års fængsel.

skal blive bag tremmer

Dommeren besluttede, at Mikael Ljungman skal blive bag tremmer. Han er svensk statsborger og har derfor ikke den store tilknytning til Danmark. Derfor er der ifølge dommeren risiko for, at han ikke vil møde op til sagen senere.

Det var en meget ændret Mikael Ljungman, der mødte op ved retten fredag eftermiddag. Han havde tabt adskillige kilo i forhold til, da han på tv sidste år bedyrede sin uskyld. Den svenske bedragertiltalte sagde ikke noget ved fredagens møde.

Forsvareren vil kære varetægtsfængslingen til landsretten. Der kan gå op mod 10 dage, før landsretten afgør, om Ljungman må fejre jul i frihed sammen med konen og deres tre børn.

Ljungman har ifølge anklager Per Justesen begået ni forhold af bedrageri af særlig grov karakter. Normalt er strafferammen otte års fængsel, men ligesom mod Stein Bagger hiver Per Justesen en særlig paragraf frem - 88, stk. 1. om særdeles skærpende omstændigheder - som kan give op til 12 års fængsel.

Det var Mikael Ljungman, der lånte både bil og kreditkort til Stein Bagger i USA, da han i slutningen af november sidste år tog flugten fra Dubai.

Ljungman har siddet bag tremmer i Danmark, siden han blev udleveret fra Sverige i sommer.
borsen statistik bnt
*****||*****Bagger-kumpan for retten til marts*****||***** Opdateret kl. 16.45 - Retten i Lyngby slog i eftermiddag fast, at sagen mod Baggers sammensvorne, svenskeren Michael Ljungman, kommer for retten den 1. marts 2010. Det skriver Business.dk.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement