IT

IT-kriminelle sælger dig falsk antivirus
Foto : Colourbox

IT-kriminelle sælger dig falsk antivirus

19-10-2009 16:01 De mange IT-svindlere, der huserer på internettet, har fundet en ny måde at trænge ind i folks computere. De skræmmer internetbrugerne med falske virus-alarmer og sælger dem derefter antivirus-programmer, der gør alt andet end at fjerne virus.

Sikkerhedsfirmaet Symantec har set nærmere på den nye trend blandt IT-kriminelle, og der er ingen tvivl om, at det er et voksende problem.

Hidtil har man sporet omkring 250 programmer, der på den ene eller måde trænger ind på virksomheders hjemmesider og sætter en skræk i livet på brugerne ved i pop-up-vinduer at påstå, at der er fundet en virus, som kan fjernes ved at trykke på en knap eller et billede.

Ifølge Peter Schjøtt, Security Engineer hos Symantec, er der tale om ganske overbevisende svindelnumre.

"Problemet er, at det ser yderst professionelt ud, og de bruger nogle fornuftige logoer, navne og sammenhænge, som man synes, man har hørt om før. Man skal ikke være dum til IT for at hoppe i med begge ben," siger Peter Schjøtt, der selv har prøvet at blive hoppe på det såkaldte Rogue Security Software, til borsen.dk.

Han anbefaler derfor brugerne til kun at installere antivirus-programmer fra firmaer, som de med sikkerhed kender.

Hackere tjener penge

Problemet er voksende, fordi flere hjemmesider lokket hackere til at sprede de falske antivirus-programmer mod betaling.

Hver gang en bruger scanner deres computer og/eller køber og installere et falsk program får hackeren et sted mellem 0,01 og 0,55 dollar.

Ifølge Symantec kan tophackere på TrafficConverter.biz tjene 115.050 kr. om ugen, hvilket svarer til næsten en halv million kroner om måneden.

Kan ramme alle hjemmesider

Peter Schjøtt forklarer, at det ikke kun er små obskure hjemmesider, der bliver infilteret. Også større hjemmesider er sårbare, da der er et stigende krav fra brugerne om at lave nye tiltag på hjemmesiderne. Tiltag, der også åbner for sikkerhedsmæssige programmeringsfejl.

"Du behøver ikke at være et lille firma for at have en usikker hjemmeside. Vi har set rigtig store og professionelle hjemmesider blive infiltreret. Du skal bare have en sårbarhed i et lille hjørne, for at nogen kan udnytte det," siger Peter Schjøtt til borsen.dk.
borsen statistik bnt
*****||*****IT-kriminelle sælger dig falsk antivirus*****||*****De mange IT-svindlere, der huserer på internettet, har fundet en ny måde at trænge ind i folks computere. De skræmmer internetbrugerne med falske virus-alarmer og sælger dem derefter antivirus-programmer, der gør alt andet end at fjerne virus.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT