IT

Bagger har chance for fængselsrabat
Foto : Colourbox

Bagger har chance for fængselsrabat

04-06-2009 15:35 Kravet om 12 års fængsel er rekordhøjt, når det kommer til anklagerne mod Stein Bagger. Professor Lars Bo Langsted ser en mulighed for, at han får nedsat straffen efter sit samarbejde med bagmandspolitiet.

Professoren i selskabsret ved Aalborg Universitet er dog forsigtig i sin vurdering. Men han forklarer, at strafferammen på 12 år hænger tæt sammen med, at anklagerne efter paragraf 88 giver denne mulighed.

Dog kan Stein Baggers vilje til at samarbejde med bagmandspolitiet under opklaringen give gevinst, inden dommeren er klar med den endelige afgørelse.

"Selv om strafferammen er 12 år, kan man teoretisk sige, at anklagemyndigheden forventer at komme igennem med 10 år, men da Stein Bagger har samarbejdet bliver det måske 8 eller 9 år. Det kan altså give en rabat," siger Lars Bo Langsted overfor borsen.dk.

Skærpende omstændigheder

Paragraf 88 tages i brug, hvis der er tale om forbrydelser med særdeles skærpende omstændigheder ved selve forbrydelsen, forklarer han. Normalt holder bagmandspolitiet sig til paragraffer med en strafferamme på 8 år.

Hvorvidt Stein Bagger bliver dømt er der ingen tvivl, da der er tale om en tilståelsessag. Bagmandspolitiet afkræver 220 mio. kr. fra den tidligere chef for IT Factory, svarende til det konkrete udbytte, som Bagger fik ud af sine falske underskrifter og leasing-karrusel, der overbeviste en bred vifte af banker til at være med.

Se banker og leasingselskabernes konkrete tab i det vedhæftede fakta-link.
borsen statistik bnt
*****||*****Bagger har chance for fængselsrabat*****||*****Kravet om 12 års fængsel er rekordhøjt, når det kommer til anklagerne mod Stein Bagger. Professor Lars Bo Langsted ser en mulighed for, at han får nedsat straffen efter sit samarbejde med bagmandspolitiet.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT