IT

Facebook som jobbank
Facebook er det pt. største sociale medie i Danmark
Foto : Bloomberg

Facebook som jobbank

30-05-2009 09:44 Netværk via Facebook bruges i vid udstrækning til jobformidling, men interessen og brugen af det populære netmedie er større i Østdanmark end i Vestdanmark.

Det viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningens Lederprofil.

Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er vilde med webbaserede netværk som Facebook og LinkedIn, men netværkerne bruges mest til at rippe op i fortidens bekendtskaber.

Øst for Storebælt har en fjerdedel af lederne dog prøvet at bruge netværkerne til at rekruttere nye medarbejdere. I Vestdanmark har kun hver femte gjort det samme.

Nødvendigt netværk

Formanden for Ingeniørforeningen, IDA, Lars Bytoft, siger, at det er almindelig kendt, at man skal bruge sit netværk af folk, man kender, når man er på jagt efter et nyt job eller en ny medarbejder.

"At netværket nu er udvidet til også at være webbaseret og også bestå af mere perifere bekendtskaber, overrasker mig ikke," siger Lars Bytoft.

Til gengæld er han overrasket over de geografiske forskelle. Hver tredje sjællandske leder siger således ja til at bruge sociale netværk i det fremtidige rekrutteringsarbejde. Det samme gælder kun for hver fjerde i den vestlige del af landet.

Om webbaserede netværker siger ingeniørformanden generelt:

"En sund skepsis er god, så de oplysninger man har lagt ud på nettet ikke kommer til at ramme en som en boomerang. Men vi skal klart udnytte alle de muligheder, som netværkerne giver. Rigtigt brugt kan de være fantastiske værktøjer."

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Facebook som jobbank*****||*****Netværk via Facebook bruges i vid udstrækning til jobformidling, men interessen og brugen af det populære netmedie er større i Østdanmark end i Vestdanmark.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT