IT

Facebook gør dig mere effektiv på jobbet
Foto : Bloomberg

Facebook gør dig mere effektiv på jobbet

03-04-2009 08:16 Tjekker du nogensinde din Facebook profil, et youtube-klip eller din private mail i arbejdstiden?Hvis du er en gennemsnitlig dansker, sker det nok jævnligt. Og det skal du ikke skamme dig over. Det gør dig nemlig ikke mindre effektiv på jobbet. Tværtimod.

Medarbejdere, der engang imellem bruger internettet til private formål, er faktisk ni procent mere effektive end deres øvrige kolleger, viser en ny australsk undersøgelse fra universitetet i Melbourne.

"Korte pauser, der ikke afbryder hverdagen for meget, såsom som at surfe lidt på internettet, får tankerne til at slappe af, så koncentrationen resten af dagen er bedre," siger dr. Brent Coker, som står bag undersøgelsen, til Sydney Morning Herald.

Det nikker en dansk erhvervspsykolog genkendende til.

"Man kan ikke koncentrere sig i otte timer i træk. Alle mennesker har brug for frikvarterer i løbet af en arbejdsdag," siger erhvervspsykolog Troels Gottlieb.

Flere forbud

Undersøgelsen viste, at 70 procent af ansatte, der bruger det meste af arbejdsdagen foran computeren, dagligt bruger internettet til private gøremål.

Facebook, internet-aviser, spil og online-shopping var blandt de mest populære tidsfordriv.En lang række danske virksomheder som f.eks. Danske Bank, sygehuset i Esbjerg, VUC Vestsjælland og Blue Water Shipping har ellers for nylig blokeret for de ansattes adgang til visse hjemmesider.

Især er hjemmesiden Facebook upopulær blandt arbejdsgivere, der frygter, at de ansatte bruger arbejdstiden på at følge med i vennernes liv i stedet for at arbejde.

"Men facebook kan måske være en god måde at få dækket sit sociale behov på i løbet af arbejdsdagen. Ellers ville du måske forstyrre en kollega med småsnak," siger Troels Gottlieb.

Selv om der er brug for pauser i løbet af dagen, er erhverhvspsykologen langt fra sikker på, at man direkte kan koble en bedre arbejdsindsats med hyppige besøg på Facebook og youtube.

"Man kunne godt forestille sig at de medarbejdere, der surfer rundt på nettet og tjekker Facebook, er de mest effektive i forvejen. De formår måske bedre at omstille sig hurtigt og zappe mellem flere ting," siger Troels Gottlieb.
borsen statistik bnt
*****||*****Facebook gør dig mere effektiv på jobbet*****||*****Tjekker du nogensinde din Facebook profil, et youtube-klip eller din private mail i arbejdstiden?Hvis du er en gennemsnitlig dansker, sker det nok jævnligt. Og det skal du ikke skamme dig over. Det gør dig nemlig ikke mindre effektiv på jobbet. Tværtimod.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement