IT

It-mand anklager Bagger for rockeroverfald
Foto : Scanpix

It-mand anklager Bagger for rockeroverfald

15-12-2008 13:19 En it-direktør anklager nu den bedragerisigtede Stein Bagger for allerede i 2003 at have stået bag svindel, der også omfattede et overfald på direktøren fra "rockertyper". It-direktøren fortæller sin historie til Politikens netavis.

Det fremgår af omtalen, at direktøren fik en henvendelse fra Stein Bagger, som ville købe hardware til IT Factory. Udstyret skulle leases gennem et finansieringsselskab.

I sidste øjeblik skiftede Bagger dog holdning. I stedet skulle produkterne købes af IBM - men direktøren skulle stadig skrive under på en leasingaftale, der viste, at varerne var leveret. Dette nægtede it-direktøren at gøre - til Baggers store raseri.

To dage efter mødte Bagger angiveligt op ved it-direktørens hjem i selskab med en stor og tatoveret "rockertype", der stod tavs bag Bagger under den korte samtale.

"De sagde: du får et par dage, og ellers må du se, hvad der sker," fortæller it-direktøren til Politiken.dk. Han ønsker ikke at få sit navn frem i sagen.

To dage senere blev it-direktøren passet op i sin opgang og slået i gulvet.

Overfaldsmændene, to "rockertyper", spurgte, om ikke direktøren havde forstået, at det var alvor?

Af frygt for sin egen og familiens liv underskrev it-direktøren, overførte en halve million kroner og skaffede pengene via en falsk leasingaftale. Da banken opdagede dette, blev han meldt til politiet og senere idømt seks måneders betinget fængsel.





/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****It-mand anklager Bagger for rockeroverfald*****||*****En it-direktør anklager nu den bedragerisigtede Stein Bagger for allerede i 2003 at have stået bag svindel, der også omfattede et overfald på direktøren fra "rockertyper". It-direktøren fortæller sin historie til Politikens netavis.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT