IT

Millioner truer med Facebook-boykot

Millioner truer med Facebook-boykot

30-09-2008 15:45 En gruppe på internetsiden Facebook, som er vrede over det sociale netværks nye design, har nu rundet 2,7 millioner medlemmer.

Gruppens stiftere planlægger at organisere en boykot i to dage i oktober for at understrege deres utilfredshed. Det skriver Pcworld.com.

"1,000,000 against the new Facebook layout" har allerede fået langt flere medlemmer stifterne ifølge titlen på gruppen forventede, og stifterne opfordrer nu facebook-brugerne til at lade være med at logge sig ind på deres profiler i weekenden den 18. og 19. oktober.

Flere protester

Gruppen er ikke den eneste på Facebook, som er oprettet som en protest imod det nye design, som ifølge Facebook nu er blevet standarddesignet for næsten alle Facebook-brugere.

"Petition against the New Facebook" har nu mere end 1,6 millioner støtter, mens en anden gruppe, "I hate the new Facebook", har 1,5 millioner medlemmer.

Mange medlemmer af disse grupper er utilfredse med det nye Facebook-design, fordi de blandt andet mener, at meget af indholdet nu er blevet gemt væk, så brugeren skal bruge længere tid på at klikke sig frem til det.

Måske overlap

Det er ret sandsynligt, at nogle brugere er med i flere af disse grupper. Men hvis grupperne blev samlet til én stor gruppe, ville den alligevel indeholde et stort antal medlemmer. Facebook har omkring 100 millioner aktive brugere.

Jessica Fishbein, som er skolelærer og en af administratorerne bag en gruppe med 2,6 millioner støtter, mener, at Facebook har været for dårlige til at lytte til deres brugere.

"Facebook, som før gik op i at få feedback fra folk, har pludselig taget den her beslutning og er nu ligeglade med, hvad folk mener," siger Fishbein.

Et stærkt signal

Fishbein er klar over, at Facebook formentlig ikke vil gå tilbage til det gamle design, men hun mener, at folkene bag selskabet kunne blive mere populære blandt deres brugere, hvis de anerkender størstedelen af kritikken og laver nogle ændringer.

"Målet er at sende et stærkt signal til Facebook. For hver person, der tager sig tid til at melde sig ind i en af disse grupper, er der flere, der viser, at de er utilfredse," siger Fishbein.
borsen statistik bnt
*****||*****Millioner truer med Facebook-boykot*****||*****En gruppe på internetsiden Facebook, som er vrede over det sociale netværks nye design, har nu rundet 2,7 millioner medlemmer.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT