IT

Blogger trækker kritik mod Saxo-direktør tilbage

27-09-2008 17:16 Blogger må sande, at der ikke var belæg for personlige anklager om manipulation på nettet mod kommunikationsdirektøren i Saxo Bank.

Argumentationen var ikke i orden, da bloggen Borgerlig bums beskyldte kommunikationsdirektør Fleming Voetman fra Saxo Bank for at stå bag systematisk redigering af oplysninger om banken i opslag på det brugerskrevne leksikon på internettet, Wikipedia.

Det erkender skribenten 'Casper' på bloggen Borgerlig bums. Indlægget med kritikken af direktøren er nu fjernet.

En række computere i banken er gennem de seneste to år brugt til at redigere kritiske oplysninger om blandt andet fyringer og bortvisninger væk fra opslaget Saxo Bank og erstatte dem med positiv omtale af bankens produkter.

Det viste bloggens gennemgang af de offentlige registreringer af ændringer i Wikipedia-opslaget om Saxo Bank. En af computerne skulle ifølge bloggens skribent tilhøre Fleming Voetman.

Men den elektroniske sporing af direktørens computer holder ikke, lyder det fra bankens IT-afdeling. Og bloggeren må give dem ret.

"Det ændrer naturligvis på det aspekt af sagen, men resten af min kritik står ved magt," skriver 'Casper' på bloggen.
borsen statistik bnt
*****||*****Blogger trækker kritik mod Saxo-direktør tilbage*****||*****Blogger må sande, at der ikke var belæg for personlige anklager om manipulation på nettet mod kommunikationsdirektøren i Saxo Bank.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT