IT

Dansk mobilfirma solgt til telegigant for kvart mia. kr.
Foto : Scanpix

Dansk mobilfirma solgt til telegigant for kvart mia. kr.

16-05-2008 17:36 Der har været fart på i det lille danske mobilfirma, ZYB's treårige levetid. Men nu bliver der for alvor fyret op under visionernen, efter at ZYB-butikken netop i dag er blevet solgt til den britiske telegigant Vodafone for 235 mio. kr.

"At vi nu bliver en del af en af verdens førende teleoperatører åbner kolossale muligheder for, at vi for alvor kan folde vores visioner ud," siger adm. direktør og medstifter af ZYB, Tommy Ahlers (foto) efter at have underskrevet aftalen med Vodafone.

En købskontrakt som især forgylder mobilselskabets eneste investor, Nordic Venture Partners (NVP), der gik ind i ZYB for halvandet år siden.

"Handlen med Vodafone understreger, hvor hurtigt det er lykkedes at gøre ZYB til en moden virksomhed med virkeligt godt tag i en hurtigt voksende kundebase," siger Henrik Albertsen, managing partner i NVP.

NVP har i sin investortid skudt 37 mio. kr. i det københavnske mobilfirma, der tilbyder netbaseret backup og innovative services - og altså tilbyder kunderne at opbevare mobilens kontakter, kalender og beskeder online.

"Vi er meget stolte af alt det ZYB har opnået på så kort tid, bare siden vir foretog vores første investering," siger Albertsen fra NVP.

Indlemningen i det britiske mobilgigant kommer ikke umiddelbart til at betyde noget for ZYB's ca. 25 ansatter - med 20 i Danmark og fem i England. ZYB's produktchef Runar Reistrup siger til computerworld, at samtlige medarbejdere fortsætter udviklingsarbejdet i Vodafone-regi.

"Både vi og Vodafone er ovebeviste om, at der ligger helt nye oplevelser og muligheder i det mobile univers i takt med at computeren og mobilen konvergere yderligere - muligheder, der bruger begge platforme og forener det bedste de to verdner har at tilbyde. Alt er muligt," siger Tommy Ahlers.
borsen statistik bnt
*****||*****Dansk mobilfirma solgt til telegigant for kvart mia. kr.*****||*****Der har været fart på i det lille danske mobilfirma, ZYB's treårige levetid. Men nu bliver der for alvor fyret op under visionernen, efter at ZYB-butikken netop i dag er blevet solgt til den britiske telegigant Vodafone for 235 mio. kr.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT