IT

IT InterGroup indtager minibørs
Foto : IT Intergroup

IT InterGroup indtager minibørs

01-10-2007 10:36 IT Intergroup trodser aktietumult og finansuro og afhænder i andet forsøg samtlige af sine aktier. IT-konsulenthuset får samtidig en ekstra kapitalindsprøjtning, hvilket skubber selskabet ind på First North og sparker liv i de internationale vækstdrømme.

Efter en måneds tilløb med indledende aktiesalg på internettet, og en akut halvering af udbudskursen til 4,50 kr. pr. aktie pga. finansuroen, er IT InterGroup klar til at sende sine aktier i omløb på den danske minibørs den 15. oktober.

"Vores vej mod First Norht har været en sej omgang. Men på trods af finansuro og aktiekrise lykkedes det os at nå den krævede aktionærspredning og få alle 3.000.000 aktier solgt," siger adm. direktør Jesper Østergaard fra IT InterGroup i en frisk pressemeddelelse.

Meget stort potentiale

Han oplyser, at provenuet fra aktiesalget på 12.750.000 kr. og den ekstra kapitalindsprøjtning fra medinvestor Niels K. Thygesen - der ydede et 5-årigt uopsigeligt lån på 4 mio. kr. - skal bruges til at markedsføre selskabets produkt, Fastpass på verdensmarkedet.

Fastpass er en automatisk selvbetjeningsløsning til brugere, der har glemt deres password, og planen er nu at opbygge en international salgsorganisation for at få udbredt produktet globalt.

"Potentialet er meget stort og vores tilbud, som indebærer store omkostningsreduktioner og større medarbejdereffektivitet hos kunder har allerede sikret IT Intergroup de første internationale ordrer," siger Jesper Østergaard.

Han får bla. assistance af en "gammel" IT-direktør og medinvestor, Finn Jensen (foto), der bliver ny formand for selskabets bestyrelse.
borsen statistik bnt
*****||*****IT InterGroup indtager minibørs*****||*****IT Intergroup trodser aktietumult og finansuro og afhænder i andet forsøg samtlige af sine aktier. IT-konsulenthuset får samtidig en ekstra kapitalindsprøjtning, hvilket skubber selskabet ind på First North og sparker liv i de internationale vækstdrømme.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Mest læste IT