Investor

Dong-chef: Lego-køb åbner op for flere investorer
Foto : Scanpix.

Dong-chef: Lego-køb åbner op for flere investorer

Relateret indhold

Borsen.dk


23-02-2012 13:21 Dongs adm. direktør Anders Eldrup glæder sig over dagens nyhed om, at blandt andet Lego-koncernen vælger at investere i en af Dongs havvindmølleparker.

Både William Demant Invest og Kirkbi, der står bag Lego-koncernen, har valgt at investere 4,7 mia. kr. i Dongs nye havvindmøllepark ud for den nordtyske kyst.

Og ifølge Anders Eldrup vil det åbne op for, at vi fremover ser flere industrielle investorer, der vil investere i vindenergi.

"Vi regner med, at det her bliver isbryderen for andre industrivirksomheder, samtidigt er det endnu en blåstempling af den fornybare energi," siger Anders Eldrup til Berlingske.

Vil eje halvdelen selv

Aftalen mellem Dong, Kirkbi og William Demant Invest indebærer, at Kirkbi og William Demant Invest køber 50 pct. af havvindmølleparken, hvor der skal opføres 77 havvindmøller, der skal stå færdige i 2015.

Man vil dog ikke se, at Dong lader firmaer investere mere end 50 pct. i deres havvindmølleparker.

"Vi har den politik, at vi hellere vil bygge to vindmølleparker og så sælge 50 pct. i hver, end vi vil sælge 100 pct. i det hele," siger Anders Eldrup.

For to år siden åbnede Dong op for, at investorer kunne købe sig ind i deres havvindmølleparker, da Pension Danmark blev præsenteret som ny investor. Og ifølge Anders Eldrup er dagens aftale et vigtigt skridt på vejen til at få flere virksomheder til at investere.

"Vi håber, at aftalen i dag kan åbne for andre industrielle investorer, og at de igennem handlen i dag kan få øjnene op for et nyt og spændende investeringsmarked," siger han.
borsen statistik bnt
*****||*****Dong-chef: Lego-køb åbner op for flere investorer*****||*****Dongs adm. direktør Anders Eldrup glæder sig over dagens nyhed om, at blandt andet Lego-koncernen vælger at investere i en af Dongs havvindmølleparker.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs