Investor

Aktier: Investorer skeptiske over for GN Store Nord

23-02-2012 09:30 GN Store Nords regnskab falder ikke umiddelbart i markedets smag torsdag morgen trods en opjustering af de omdiskuterede 2013-forventninger og en 2012-prognose, der på salgssiden også lover godt.

Selskabets viste en bundlinje i fjerde kvartal på 566 mio. kr. efter skat, hvilket var svagere end analytikernes forventning om 726 mio. kr. ifølge SME Direkt.

Til gengæld var omsætningen godt med, og den ventes at stige mere end 5 pct. i 2012 og fortsætte så meget frem i 2013, at omsætningsmålet her er løftet til "mere end 6,4 mia. kr.". Oveni er prognosen for EBITA-marginen fastholdt på 19 pct., hvilket ellers har mødt noget skepsis i markedet.

Ifølge analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets fjerner regnskabet ikke den skepsis. Det står stadig ikke helt klart, hvordan GN Store Nord i så høj grad skal forbedre overskudsgraden.

GN-aktien åbnede 1,5 pct. lavere oven på årsregnskabet, men har dog rejst sig en anelse siden og handles ved 9.20-tiden i 58,4 kr. - et fald på 0,7 pct. i forhold til onsdag.

C20-indekset startede dagen relativt fladt, men har fået medvind af den indekstunge Novo Nordisk-aktie og ligger efter 20 minutters handel 0,5 pct. oppe i niveau 453,65.

"Det overordnede billede i Europa er, at det ser rimeligt fladt ud fra morgenstunden, det kommer vi nok også til at se i Danmark," sagde afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans inden børsåbning.

Ole Kjær Jensen hæftede sig ved, at de amerikanske aktier viste små fald, og at de asiatiske markeder ligger blandet med små udsving.

I toppen af C20 løftes Novo Nordisk på ny og er for første gang er inden for berøringsafstand af en kurs på 800 kr. Årsagen er blandt andet at finde i, at medicinalselskabet Vivus har fået overvældende støtte af den amerikanske lægemiddelstyrelse til vægttabsmidlet Qnexa.

Det kan potentielt være med til at åbne markedet op for nye midler til behandling af fedme, hvor Novo Nordisk i øjeblikket har Victoza i fase 3-forsøg. Aktien stiger 1,7 pct. til 798 kr. ved 9.20-tiden.

Også Neurosearch, der har arbejdet med et middel til fedmebehandling, løftes på børsen oven på den nyhed, trods at midlet er næsten opgivet af biotekselskabet. Aktien stiger 6,8 pct. til 17,20 kr.

I bunden af indekset falder FLSmidth og fortsætter retræten efter årsregnskabet. Aktien steg dog også pænt op til tirsdag, hvor tallene blev præsenteret. Siden siden nytår e aktien steget 32,1 pct. Torsdag er bevægelsen negativ med 1,7 pct. til kurs 445,90.

Også Mærsk-aktierne, som har været særdeles presset de seneste dage, går tilbage i omegnen af 1,6 pct., så en B-aktie i den store shipping- og oliekoncern nu står i 44.000 kr. rent ud.

Senere på dagen er der regnskab fra den tidligere erhvervskæmpe ØK, der nu er et noget mindre selskab, og for længst ude af C20-indekset.

Også VVS-grossisten A&O Johansen, medicinal- og biotekfirmaet Exiqon, samt Sparbank og Hvidbjerg Bank præsenterer regnskaber torsdag.

Derudover vil markedet ifølge Ole Kjær Jensen holde øje med Ifo-indekset fra Tyskland kl. 10 og senere den seneste opgørelse over nytilmeldte ledige fra USA. Gældssituationen i Europa, med Grækenland og Portugal især i fokus, er også på radaren.

Endelig kan der komme lidt fokus på finanssektoren efter regnskaber fra franske Credit Agricole og tyske Commerzbank og fortsat bekymring for Grækenland.

Credit Agricole viste store tab og var værre end ventet af analytikerne, mens Commerzbank lancerede en kapitalrejsning, der skal polstre den pressede og delvist statsejede bank.

/Ritzau Finans/
borsen statistik bnt
*****||*****Aktier: Investorer skeptiske over for GN Store Nord*****||*****GN Store Nords regnskab falder ikke umiddelbart i markedets smag torsdag morgen trods en opjustering af de omdiskuterede 2013-forventninger og en 2012-prognose, der på salgssiden også lover godt.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs