Investor

Små rentefald trods positive industri-tal

22-02-2012 11:37 De danske obligationsrenter falder en smule onsdag middag på trods af et sæt tal for den europæiske industriproduktion, der var noget bedre end ventet samt tal fra de kinesiske indkøbschefer, der bød på en marginal bedring.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder med omkring 2 basispoint til 1,92 pct. mens de kortere renter falder tilsvarende.

Natten til onsdag viste tal fra det kinesiske PMI-indeks, udarbejdet af HSBC, en stigning til 49,7 i februar fra 48,8 måneden før, hvilket ifølge seniorøkonom i Handelsbanken Rasmus Gudum-Sessingø var omtrent som forudset.

"Vi fik en stigning, men den var ikke overvældende. Indekset er stadigvæk under 50, hvilket indikerer, at den kinesiske fremstillingsindustri fortsat kæmper lidt med at komme op i et fremadgående gear igen," siger Handelsbankens seniorøkonom, der betegner markedets modtagelse af rapporten som neutral.

Onsdag formiddag viste mængden af nye industriordrer i eurozonen overraskende styrke for december, da tallet steg med 1,9 pct. måned til måned mod ventet 0,5 pct. På årsbasis var faldet 1,7 pct., noget mindre end estimatet om minus 2,8 pct. ifølge Bloomberg News.

Resten af onsdag er uden betydende nøgletal, om end der kommer tal for salget af eksisterende boliger i januar i USA. Det ventes at vise en stigning på 1,1 pct. til 4,66 mio. enheder.

/Ritzau Finans/
borsen statistik bnt
*****||*****Små rentefald trods positive industri-tal*****||*****De danske obligationsrenter falder en smule onsdag middag på trods af et sæt tal for den europæiske industriproduktion, der var noget bedre end ventet samt tal fra de kinesiske indkøbschefer, der bød på en marginal bedring.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs