Investor
2 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenPFA varsler aktieoptur
Relateret indhold
Tv indslag
Borsen.dk
2011 blev et skrækkeligt år på finansmarkederne, men siden nytår har der generelt været markant fremgang til aktierne – både globalt og herhjemme.
Det er et varsel om endnu større stigninger, skriver chefstrateg Henrik Henriksen, PFA, i en ny analyse.
"Positive aktiemarkeder i januar er et godt varsel for resten af året. Hvis årets første måned udvikler sig rigtig stærkt, har det historisk været et endnu mere positivt varsel for resten af året," mener han.
Læs: Aktieoptur giver bonus i investforeninger
Spådommen er dog med det forbehold, at der ikke kommer flere ubehagelige overraskelser i forbindelse med den europæiske gældskrise, tilføjer han.
16 ud af 17
Det ledende danske C20-indekset har hentet hele 13,23 pct. siden årsskiftet.
Amerikanske aktier steg alene i januar mere end 4 pct., hvilket kun er sket 17 gange siden 1950.
I de 16 af disse tilfælde er aktierne fortsat med at stige i perioden fra februar til december, og den typiske stigning har været ca. 15 pct. Det er næsten det dobbelte som på et normalt år.
"Så januar effekten forstærkes, når årets første måned er ekstra stærk," mener Henrik Henriksen.
Forsigtige investorer jagter risiko
Hertil kommer, at mange investorer har investeret forsigtigt i løbet af 2011, hvor obligationer og såkaldte defensive aktier har været foretrukne
"Investeringsforeninger og hedge fonde er begyndt at jagte de aktiver, der performer. Den jagt er næppe slut endnu, og det er et positivt varsel for risikofyldte aktiver i 2012," forklarer Henrik Henriksen.
Ifølge de seneste tal fra investeringsforeningerne, er mange fortsat med at reducere i beholdningen af aktier i januar - på trods af, at der fra årets begyndelse har været mest af hente i cykliske aktier.
Det gælder aktier i selskaber, der er afhængige af økonomiske konjunkturer, på det danske marked eksemplificeret i et selskab som FLSmidth, der er steget 27,56 pct. siden årsskiftet.
"Langt de fleste europæiske aktiefonde har underpræsteret i år, blandt andet fordi de har en overvægt af defensive aktier i porteføljen, og det er de cykliske aktier, der har klaret sig bedst siden årets start," mener Henrik Henriksen.
Gode nøgletal
Chefstrategen forklarer januar-opturen med overraskende gode økonomiske nøgletal – senest i sidste uge, hvor der kom stærke jobtal.
Dertil kommer, at de ledende indikatorer fra virksomhederne stiger.
"Grundlæggende er det en bedre balance mellem ordrer (som stiger) og lagre (som er lave), som peger på, at den økonomiske aktivitet står overfor en vending. Det gælder virksomheder i USA, Tyskland, Japan og BRIK-landene, mens billedet er mere negativt for virksomheder fra Europas periferi."
Dette vækstscenarium kan især komme aktierne i de nye udviklingsøkonomier – emerging markets – til gode, mener Henrik Henriksen.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 25-05-2012
-
12:42
-
12:06
-
11:49
-
10:36
-
10:01
-
09:57
-
09:42
-
09:42
-
09:22
-
06:28




