13-02-2012 00:18 Efter flere ugers politisk spilfægteri har det græske parlament givet premierminister Lucas Papademos grønt lys til at gennemføre besparelser og økonomiske  reformer. Det græske ja sikrer en redningspakke på 130 mia. euro fra EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB).

Det græske ja kom samtidig med, at der uden for parlamentet var heftige gadekampe mellem politi og demonstranter. Gadekampene spredte sig til flere græske byer og feriestederne Korfu og Kreta og kampene var meget voldelige, og i Athen rapporterer de internationale bureauer om huse i brand, tåregas i gaderne og demonstranter der kaster med brandbomber mod politiet..

Sparepakken betyder yderligere græske besparelser på 3,3 mia. euro alene i år, og det er grækernes pension, jobs og løn der rammes.

Trods de hårde kampe og store ofre grækerne må lide for at komme ud af krisen, advarede den græske finansminister Evangelos Venizelos om endnu større ofre, hvis ikke det græske parlament stemte ja til de besparelser som de internationale långivere har stillet som krav for at  give de mange penge til grækerne.

De 130 mia euro sikrer i første omgang, at grækerne kan refinansiere gældsbeviser for 14,5 mia. euro, der har udløbsdato den 20. marts. Uden de 130 mia euro var grækerne gået statsbankerot.

Brudte løfter

På baggrund af mange brudte løfter og lovede reformer, der aldrig er blevet gennemført, havde de internationale långivere krævet, at de ledende græske partier forpligtigede sig til at gennemføre besparelserne og reformerne efter parlamentsvalget til april

Det som EU, IMF og ECB frygtede var kort sagt, at grækerne, når først pengene var i kassen, ville glemme alt om at gennemføre reformer. Med aftenens beslutning i det græske parlament, har grækerne bundet sig op til at gennemføre reformerne efter valget til april.

Det græske ja er en god nyhed. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og der er fortsat mange forhindringer forude.

Problemer forude

Den næste sten, der skal ryddes af vejen, og som er sat som en betingelse for udbetalingen af de 130 mia. euro, er, at grækerne bliver enige med de private investorer om en gældsnedskrivning, hvor de finansielle institutioner står til at indkassere et tab på op til 70 pct. af deres tilgodehavende.

Eurozonens finansministre mødes onsdag den 15. februar i Bruxelles for at vurdere om grækerne har indfriet kravene. Netop den 15. februar er absolut sidste dato for en aftale, hvis papirarbejdet skal være på plads inden den 20 marts.

Triste erfaringer

Aftenens aftale var nødvendig, men om Grækenland undgår en statsbankerot er stadig usikkert.

Erfaringen er, at EU og de europæiske politikere flere gange har troet, at de havde fået inddæmmet krisen. Det der så ofte er sket, efter et par dages optimisme på markederne er, at mistilliden er vendt tilbage.

Et helt stort og afgørende problem er, at den græske vækst, eksportsektor og konkurrenceevne er for svag. Det er så den pæne udlægning.  Et andet problem, som er relateret til de førnævnte problemer, er at underskuddet på det græske statsbudget er for stort og hele tiden ligger over det som er blevet lovet.

De betyder, at målsætningen om, at reducere den græske gæld til 120 pct i 2020 kan blive svær at indfri, og det blev understreget forleden, da den tyske finansminister Wolfgang Schaüble sagde, at det græske underskud i 2020 nærmere ville være på 136 pct af bruttonationalproduktet.