Investor

Valuta: Græsk partileder banker euro ned

10-02-2012 15:42 Det der har sat dagsordenen på finansmarkederne i større eller mindre grad siden sidste sommer er Grækenland og fredag er absolut ingen undtagelse. Græske nyheder sendte fredag eftermiddag euro ned.

Først på eftermiddagen fredag meddelte formanden for det græske støtteparti LAOS George Karatzaferis, at han og hans parti ikke kan stemme for den aftale, der blev indgået torsdag, og som skal sikre udbetalingen af anden hjælpepakke fra EU.

LAOS sidder på 16 af det græske parlaments 300 pladser. Det sendte euro ned fra det højeste niveau i et par måneder.

Udsigterne til en aftale i den græske regering, som imødekom kravene fra den såkaldte trojka, IMF, EU og ECB, for at give det kriseramte land den anden milliardstore hjælpepakke, sendte ellers euro op de foregående to handelsdage. Torsdag var den helt oppe og toppe i 1,3322 dollar for en euro.

Først på eftermiddagen kom meddelelsen fra LAOS-partilederen og så satte euro i hast kurs sydpå.

Euro svækkedes fra 1,3246 dollar til 1,3186 dollar på nyheden, hvorefter den rettede sig lidt, men så genoptog den nedturen og ved 15-tiden fredag koster en euro 1,3169 dollar - det laveste niveau siden 12. december sidste år. Med fredagens fald er euro tæt på niveauet fra sidste fredag, hvor den lukkede i 1,3158 dollar.

/Ritzau Finans/
borsen statistik bnt
*****||*****Valuta: Græsk partileder banker euro ned*****||*****Det der har sat dagsordenen på finansmarkederne i større eller mindre grad siden sidste sommer er Grækenland og fredag er absolut ingen undtagelse. Græske nyheder sendte fredag eftermiddag euro ned.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs