Investor

Australiere kaster FLSmidth ud i budkrig
Foto : FLSmidth

Australiere kaster FLSmidth ud i budkrig

Relateret indhold

Kursgraf

11:54 25/05
FLSmidth & Co
Sidste 7 dage
Sidste ændering
0,43%
Kurs:
325,10

Borsen.dk

Eksterne links


10-02-2012 10:09 En lokal spiller forsøger nu at købe det australske selskab Ludowici for næsen af FLSmidth. Buddet er 10 pct. højere end det 1,55 mia. kr. store købstilbud fra FLSmidth, der har tre dage til at slå igen.

I januar fejrede FLSmidth udsigten til at overtage Ludowici i Australien, efter at have fået opbakning fra selskabets ledelse til ejerskiftet. Men nu har ledelsen i Valby fået uventet travlt for at sikre sig ekspansionen på det vigtige australske minemarked.

Weir Group, der producerer mine- og olieudstyr, lægger nu også et uforpligtende bud Ludowici, der ligeså er leverandør af mineraludstyr - som FLS leverer anlæg til.

Prisen lyder på 7,92 australske dollar pr. aktie, svarende til 294 mio. australske dollar (1,77 mia. kr.).

FLS på overarbejde


Dermed overgår Weirs FLSmidths planlagte bud på 7,20 australske dollar pr. aktie, der i forvejen er kurspræmie over 100 pct. i forhold til markedsværdien af Ludowici inden købstilbuddet i januar.

Dermed bliver det ikke så nemt for FLS som håbet at indlemme Ludowici i sin familie. Men FLS vil ikke opgive at købe det australske selskab.

"Jeg kan kun sige, at vi fortsætter den due diligence, vi er i gang med," siger pressechef Jesper B. Larsen til Børsen.

Så I er klar til eventuelt at give et højere bud?


"Det tager vi stilling til, når vi har gennemført vores due diligence," konstaterer Jesper B. Larsen.

Både Nordea og Sydbank forventer et nyt og højere købstilbud fra FLSmidth, da opkøbet er meget attraktivt for FLS-forretningens mest vokseivrige division, mineralanlæg.

Læs også Sydbank overbevist om modbud fra Jørgen Huno

Weir Group - der er en britisk koncern med et australsk datterselskab - tager nu hul på sin due diligence, hvor Ludowici har åbnet bøgerne for inspektion til begge interesserede købere.

FLSmidth har nu tre hverdage til at overveje sit modtræk.

Danskerne har eksklusivitet på at overtage Ludowici, såfremt der ikke kom et højere bud. Det er der nu kommet, og derfor er situationen en anden.

I forvejen dyrt opkøb


FLS kan dog generobre eksklusiviteten til overtagelsen ved at hæve sit købstilbud, så det matcher eller over buddet fra Weir Group.

Bestyrelsen i Ludowici og 22 pct. af aktiekapitalen har sagt god for at lade sig sælge til FLS. Men nu er Weir også blevet budt op til dans.

Budprisen fra FLS på 1,55 mia. kr. fik investorerne til at glippe med øjenlågene, da det er mere end dobbelt så meget som markedsværdien af Ludowici.

Læs også Dyrt opkøb pengene værd for aggressiv FLS

Men prisen er i analytikernes øjne acceptabel på grund af perspektiverne i opkøbet, der ifølge Sydbank vil løfte omsætningen i FLSmidths mineraldivision med 10 pct.

"Købet vil tilføre FLSmidth kompetencer, der kan løfte kulaktiviteterne i FLSmidth Minerals markant. Det mere end retfærdiggør købsprisen, der dog ved første øjekast ikke ser billig ud," skrev senior aktieanalytiker Jacob Pedersen i januar.

Det er ikke pengene, der kommer til at stoppe gældsfrie FLSmidth i at overbyde Weirs bud. Det vil ikke tage lang tid for den danske C20-gigant at hente gennem pengestrømmene fra forretningsdriften.
borsen statistik bnt
*****||*****Australiere kaster FLSmidth ud i budkrig*****||*****En lokal spiller forsøger nu at købe det australske selskab Ludowici for næsen af FLSmidth. Buddet er 10 pct. højere end det 1,55 mia. kr. store købstilbud fra FLSmidth, der har tre dage til at slå igen.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs