Investor

Mærsk og partnere jagter højere rater på Asien-USA

10-02-2012 08:10 Maersk Line og de 13 andre rederier i shippingkonferencen Transpacific Stabilization Agreement (TSA) varsler yderligere rateforhøjelse på ruterne mellem Asien og USA.

"TSA-rederier anbefaler en yderligere generel rateforhøjelse på 300 dollar per 40 fods container fra 15. marts, 2012, oven på en forhøjelse, som blev gennemført den 1. januar. Den generelle rateforhøjelse har til hensigt at bringe Asien-USA-fragtrater tilbage i nærheden af 2011 kontraktniveauer og etablere en grundlinje for de kommende kontraktforhandlinger," skriver TSA på sin hjemmeside.

Rederierne i shippingkonferencen vil også forsøge at hæve raterne med yderligere 500 dollar per 40-fods container til den amerikanske vestkyst og med minimum 700 dollar til alle andre destinationer i de kommende årlige kontraktforhandlinger, der starter omkring maj.

TSA-rederierne indikerer samtidig, at yderligere omsætnings- og omkostningsinitiativer vil blive overvejet senere på året, efter en gennemgang af markedsforhold og udsigter for andet halvår 2012.

Deltagerne i TSA er udover Maersk Line APL Ltd., China Shipping Container Lines, CMA-CGM, COSCO Container Lines, Evergreen Line, Hanjin Shipping Co., Hapag-Lloyd, Kawasaki Kisen Kaisha, Mediterranean Shipping Co., Nippon Yusen Kaisha, Orient Overseas Container Line, Yangming Marine Transport og Zim Integrated Shipping Services.

Nyheden fra TSA har fredag bidraget til en kursstigning i aktien i Hanjin Shipping på 4,4 pct. China Shipping ligger uændret efter en stigning tidligere fredag, og i Tokyo ligger Nippon Yusen 1,3 pct. højre.

Ruterne over Stillehavet udgjorde sidste år 13 pct. af Maersk Lines forretning.

/Ritzau Finans/
borsen statistik bnt
*****||*****Mærsk og partnere jagter højere rater på Asien-USA*****||*****Maersk Line og de 13 andre rederier i shippingkonferencen Transpacific Stabilization Agreement (TSA) varsler yderligere rateforhøjelse på ruterne mellem Asien og USA.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs