Investor

1 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten
ECB-chef fik græsk opkald kort før pressemøde
Foto : Scanpix

ECB-chef fik græsk opkald kort før pressemøde

09-02-2012 15:08 Pressemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) var annonceret som et møde ”uden bid i”.

Men kort før ECB-chefen Mario Draghi gik ind til pressemødet kl. 14.30, blev han ringet op af den græske premierminister, der sagde, at grækerne var kommet frem til en aftale, der baner vej for endnu en redningspakke.

Det fortalte Draghi på dagens pressemøde i ECB, efter at centralbanken havde besluttet at holde renten uændret på 1 pct.

Ikke flere rentesænkninger

Draghi tegnede et lidt mere optimistisk billede af økonomien, som nu blot beskrives som "meget usikker" og ikke længere "ekstremt usikker". Draghi advarede samtidig om, at der fortsat er potentielle trusler mod den økonomiske udvikling.

Anders Matzen, der er chefanalytiker i Nordea, vurderer, at Draghi hældte koldt vand på forventningerne om yderligere rentenedsættelser lige foreløbig ved dagens pressekonference.

"Lige som ved sidste møde bemærkede Draghi, at der var tegn på en stabilisering af den økonomiske aktivitet på et lavt niveau, men at der fortsat var risiko på nedsiden," siger Anders Matzen og fortsætter:

"I forhold til sidste møde havde Draghi imidlertid udeladt ordet 'betydelig', og det signalerer efter vores mening, at ECB er blevet mere komfortabel med at holde renterne uændrede."

Derudover sagde Draghi, at der er mindre stress på de finansielle markeder som følge af ECB's meget lempelige udlånspolitik til de europæiske banker.

ECB's græske papirer


Op til pressemødet er presset på ECB de seneste dage steget, da centralbanken skønnes at ligge inde med græske værdipapirer for ca. 50 mia. euro af de udestående græske obligationer.

ECB har indtil for ganske nylig med næb og kløer afvist at nedskrive værdien af bankens græske værdipapirer.

ECB vil stadig ikke deltage i gældsombytningen på lige fod med de private kreditorer, og Draghi ville på pressemødet ikke komme nærmere ind på, hvad ECB vil gøre med beholdningen af græske værdipapirer.

Draghi fastholdt, at ECB fortsat ønsker at holde deres obligationer købt under opkøbsprogrammet til udløb.

Han sagde endvidere, at ideen om, at ECB kan give midler til låneprogrammet for Grækenland ville overtræde forbuddet om monetær finansiering.

"Han sagde dog også, at man måtte afvente mødet i eurogruppen i aften for at høre om yderligere om Grækenland – så måske er der en lille kattelem her," siger Anders Matzen.

Undgå tab

Der har været spekuleret i, at ECB kan blive presset til, at videresælger sine græske statspapirer til EU’s redningsfond (EFSF) til ECB's købskurs.

Herefter kan Grækenland så tilbagekøbe papirerne ved hjælp af lån fra EFSF-lånemidler.

En sådan løsning vil kunne bidrage med en gældslettelse på ca. 11 mia. euro, og ECB vil samtidig undgå at lide tab, skriver Jyske Bank.
borsen statistik bnt
*****||*****ECB-chef fik græsk opkald kort før pressemøde*****||*****Pressemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) var annonceret som et møde ”uden bid i”.*****||*****


så vil jeg gerne sælge mine værdiløse
Dude51 | 09.02.2012 kl 15:22
papirer i mondo, Norther Rock m. flere også til banken, som så efterfølgende kan hente penge i boet
papirer i mondo, Norther Rock m. flere også til banken, som så efterfølgende kan hente penge i boet Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs