Investor

Medicinalindustri fifler med effekt af ny medicin

09-02-2012 08:28 Hold dit eget præparat op imod det ringeste på markedet - så ser det mere effektivt ud.

Den metode benytter flere medicinalvirksomheder sig af, når de laver kliniske forsøg med lægemidler. Forsøgene bruges blandt andet, når industrien søger om at få godkendt deres produkter. Det skriver Information.

Steffen Thirstrup er chef for den afdeling i Lægemiddelstyrelsen, som står for at godkende nye præparater til det danske marked, og han har flere gange undret sig over den forskning, som virksomhederne sender ind.

"Det er et problem, som vi af og til møder. Nogle gange må vi konstatere, at man ikke sammenligner med det præparat, det ville være mest oplagt at holde det op imod. For eksempel vælger man et præparat, som man stort set ikke bruger til behandlingen længere. Eller man vælger en anden dosis af konkurrentens medicin, som gør, at det ikke er en optimal sammenligning, siger han, og fortsætter.
 
"Det er selvfølgelig optimalt for virksomheden, for det giver større chance for, at deres medicin falder positivt ud," siger Steffen Thirstrup til information. Han fortæller, at det er "et problem, som findes inden for alle områder."

Frustrerende metoder

I Lægemiddelstyrelsen er Mikkel Christensen en af de forskere, som godkender lægemidler, og han kalder medicinalvirksomhedernes metoder for frustrerende.

"Det sker tit, at man sidder og tænker: Hvorfor har de dog valgt at sammenligne med det her produkt, som ingen bruger," fortæller han.
 
Information kender til i alt fem tilfælde fra 2001 til 2006, hvor medicinalvirksomheder har sammenlignet deres produkter med et svagt eller forældet alternativ. Mikkel Christensen vurderer, at der er mange flere.

"Mit indtryk er, at det her er en udbredt metode," siger han.

At det skulle være et udbredt problem, kan Ida Sofie Jensen, direktør for medicinalproducenternes brancheorganisation, Lægemiddelindustriforeningen, imidlertid ikke genkende.

"Det er ikke en generel kritik, som jeg er blevet stillet over for, for så vil jeg gerne i dialog om det," siger hun til Information.

borsen statistik bnt
*****||*****Medicinalindustri fifler med effekt af ny medicin*****||*****Hold dit eget præparat op imod det ringeste på markedet - så ser det mere effektivt ud.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs