Investor

Valuta: Tro på snarlig løsning i Grækenland styrker euro

09-02-2012 07:36 Euroen formår torsdag morgen at holde stand og handler meget tæt på den højeste kurs i to måneder.

Styrkelsen af euro skyldes, at der snart ser ud til at være en løsning på bordet i Grækenland, da den græske premierminister, Lucas Papademos, mødtes med repræsentanter fra EU og den International Valutafond for at løse den sidste store uoverensstemmelse, som angår pensionsnedskæringer.

"Markedet tror, at de får strikket en eller anden form for aftale sammen," lyder det fra leder af institutionel valutahandel i Auckland ved ASB Institutional, Tim Kelleher, til Bloomberg News.

Torsdag mødes de europæiske finansministre til et krisemøde i EU, og Den Europæiske Centralbank offentliggør rentesatsen. Ifølge målinger foretaget af Bloomberg News vil ECB fastholde den nuværende rente på 1 pct.

Yen svækkes over for euro, og dermed ser den japanske valuta ud til at følge den generelle udvikling i Asien, hvor kurserne samlet set ligger til et fald. Den negative udvikling i valutakurserne er en reaktion på, at de græske forhandlinger onsdag nat endnu engang endte uden en færdig løsning.

"Manglen på fremgang i Grækenland skuffer investorerne og det skader markedets forventninger," udtaler økonom Banny Lam fra CCB International Securities til Bloomberg News.

Euro styrkes torsdag morgen til 102,44 yen per euro mod 101,93 onsdag klokken 17.00. Ligeledes går euro frem overfor dollar, da kursen onsdag eftermiddag var 1,3254 dollar per euro, men nu ligger i 1,3276.

Dollar svækkes også over for yen, da kursen ved børsens lukketid onsdag var 76,90, men torsdag morgen er 77,18 yen per dollar.

/Ritzau Finans/
borsen statistik bnt
*****||*****Valuta: Tro på snarlig løsning i Grækenland styrker euro*****||*****Euroen formår torsdag morgen at holde stand og handler meget tæt på den højeste kurs i to måneder.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs