Investor
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenAktier: Mærsk og Novo vågner til analytikerroser
"Vi venter at de europæiske markeder åbner tøvende med renter, aktier og industrielle råvarer, der handler sidelæns. Den væsentligste årsag er den manglende afklaring af Grækenlands manglende villighed til at acceptere sparekravene samt den manglende aftale om græsk gældssanering med de private investorer," vurderer cheføkonom i FIH Erhvervsbank, Christian Tegllund Blaabjerg i sin morgenkommentar.
C20-indekset faldt tirsdag med 0,2 pct. til niveau 431,84 efter at være steget hele 6,9 pct. til 432,89.
Indeksets førerhund, Novo Nordisk, får igen klapsalver for sidste uges stærke regnskab. Finanshuset Jefferies har løftet kursmålet ekstra 100 kr. til 900. Det er det højeste kursmål blandt analytikere på aktien. Novo steg mandag 0,7 pct. til rekordkurs 736, og er steget 11,5 pct. på en uge.
Også A.P. Møller - Mærsk har gjort sig godt bemærket den seneste uge med en kursstigning på sammenlagt 11 pct. Deutsche Bank ser stadig potentiale og har hævet kursmålet til 52.600 fra 47.750. Anbefalingen er uændret "køb".
FLSmidth kan komme i fokus efter at have bekræftet oplysninger i amerikanske medier om, at selskabet forhandler om en ordre på levering af udstyr og maskiner til en guldmine i delstaten Nevada. Aktien faldt mandag 0,3 pct. til kurs 432,6.
Blandt bankaktierne kan retningen ligesom mandag meget vel blive afgjort af meldinger fra Grækenland. De franske banker anførte mandag fald i Europa, hvor også Danske Bank var med blandt de mest faldende banker med et dyk på 2 pct. til kurs 84,8. Kursen ligger dog stadig inden for 3 kr. fra det højeste niveau siden august. Danske Bank kommer med årsregnskab på torsdag.
IC Companys har offentliggjort regnskab for første halvår uden overraskelser. Tøjkoncernen nedjusterede forventningerne i midten af januar, og der har ikke været anledning til nye justeringer. Driftsresultatet i andet kvartal blev et underskud på 0,6 mio. kr., hvilket svarer til oplysningerne i januar.
/Ritzau Finans/
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 19-05-2012
-
12:27
-
11:28
-
08:34
- 18-05-2012
-
18:47
-
17:31
-
17:20
-
16:28
-
16:07
-
16:00
-
15:47



