Investor

Græsk vægelsind ramte Wall Street
Foto : Scanpix

Græsk vægelsind ramte Wall Street

06-02-2012 22:07 Den græske gældskrise gav bekymrede miner blandt de amerikanske investorer mandag.

Grækerne udskudte endnu engang beslutningen om at skære i landets statsbudget. Det skaber nervøsitet på markederne, og i USA betød det, at ingen af de ledende aktieindeks på noget tidspunkt kom i plus.

Lidt medvind gav det, da der blev skabt politisk enighed blandt grækerne om at skære 15.000 offentlige stillinger, men det var ikke nok til at give sorte tal.

Læs: Grækenland klar til at skære 15.000 stillinger

Da handelen sluttede var det med et tab på 0,04 pct. til S&P 500, der dermed lukkede i indeks 1344.

Dow Jones gik 0,13 pct. tilbage til indeks 12.845, mens det teknologitunge Nasdaq ligeledes faldt 0,13 pct. til indeks 2902.

Det bliver ved

Alle øjne var rettet mod Grækenland, hvor de politiske ledere skal have bragt budgettet ned, for at gøre sig fortjent til en økonomisk livsvigtig pakke på mindst 130 mia. euro fra EU, ECB og IMF.

Sker det ikke går landet bankerot, når det ikke kan betale et afdrag på 14,5 mia. euro 20 marts.

”Det er vedvarende græsk tragedie. Vi er i hænderne på europæiske politikere. Det indebærer en risiko, som det er svært at forudsige,” konstaterer Stephen Wood, der er chefstrateg hos Russell Investment over for Bloomberg News.

Tidligere mandag talte mange om, at klokken 11 var deadline for forhandlingerne, men senere har grækerne afvist, at der overhovedet var en deadline. Det fik igen de europæiske ledere med den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy til at skærpe tonen.

Læs: EU-ledere øger pres på trængt Grækenland

Smæk til banker

Blandt de hårdest ramte aktier på Wall Street var bankerne, der som sædvanligt lægger for, når det drejer sig om ikke bare græsk økonomi men hele euroens holdbarhed.

Samlet tabte finansaktierne 1,4 pct. Bank of America var undtagelsen, der bekræftede reglen med en stigning på 1,7 pct.

Herudover var der kurssmæk til Boeing, efter flyproducenten har måttet sende sin store satsning, 787 Dreamliner, til inspektion for problemer med skroget. Aktien faldt 1,2 pct.

Den eneste gruppe af aktier, der samlet oplevede fremgang, var energisektoren. Den hentede 0,7 pct. samlet, anført af Chevron, der steg 1,1 pct. og Exxon Mobil, der steg 1 pct.

Herudover var der også kursgevinst til aktionærerne i Walt Disney. Underholdningsgiganten endte 1,2 pct. oppe, efter finanshuset Davenport har sat en købsanbefaling på aktien.
borsen statistik bnt
*****||*****Græsk vægelsind ramte Wall Street *****||*****Den græske gældskrise gav bekymrede miner blandt de amerikanske investorer mandag.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs