Investor
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenAnalytiker-jubel over stærkt Novo-resultat
Relateret indhold
Tv indslag
Kursgraf
Novo Nordisk B
Sidste 7 dage
0,61%
829,00
Borsen.dk
Et overlegent resultat for 2011 og hævede forventninger for 2012 er mere, end hvad analytikerne havde turde håbe på fra medicinalgiganten.
Jyske Banks analytiker Frank Hørning Andersen kalder det et "super regnskab".
"Både omsætning og indtjening overraskede positivt," konstaterer han.
Omsætningen landede på svimlende 66,3 mia. kr. og nettoresultatet blev samlet 17,1 mia. kr. mod gennemsnitligt ventet henholdsvis 65,8 mia. kr. og 16,4 mia. kr. af analytikerne.
Læs: Kanon-resultat fra Novo Nordisk udløser opjustering
Anbefaler køb
I Sydbank udløser det bedre resultat en revurdering af Novo Nordisks aktier. I sidste uge sænkede bankens analytiker Søren Løntoft Hansen forventningerne af frygt for, at Novo ikke kunne leve op til de tårnhøje forventninger.
"Men selskabet indfrier disse forventninger og mere til. Vores tvivl blev gjort til skamme, og vi har igen hævet anbefalingen til 'overvægt'," siger Søren Løntoft Hansen til Børsen.
Han bemærker, at Novo Nordisk især spinder guld på salget af diabetesmidlet Victoza. Det rundede 2 mia. kr. alene i fjerde kvartal, og når dermed over 6 mia. kr. for hele året og er nu en såkaldt 'blockbuster'.
Men også salget af de moderne insuliner generelt overrasker positivt. Det er vigtigt for Novo Nordisk, idet der er større lønsomhed forbundet med salget af moderne insuliner, og det hiver samlet set indtjeningen op.
"Udviklingen her er klart bedre end ventet. Jeg ser faktisk, at Victoza kan blive en dobbelt-blockbuster i 2012," siger Søren Løntoft Hansen.
Novos aktier stiger i dag omkring 5 pct. til omkring kurs 713, hvilket er rekordniveau.
Analytikerne er i stort omfang vilde med Novo-aktien. Ud af 39 analytikere med dækning af medicinalaktien har blot fem en salgsanbefaling. 18 analytikere anbefaler investorerne at købe Novo-aktier lige nu.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste Investornyheder
- 25-05-2012
-
10:14
-
10:01
-
09:57
-
09:42
-
09:42
-
09:22
-
06:28
-
06:00
- 24-05-2012
-
22:04
-
20:49




