Investor

Nyrehug fra rival varsler ilde for Novozymes
Novozymes enzymfabrik i Franklinton er med til at cementere Novozymes' plads som klart største leverandør til bioethanol. Foran venter slaget om den nye generation.
Foto : Novozymes

Nyrehug fra rival varsler ilde for Novozymes

Relateret indhold

Tv indslag

Enzym-kassemester: Vi kan bare trykke på knappen
Enzym-kassemester: Vi kan bare trykke på knappen

Kursgraf

09:33 25/05
Novozymes B
Sidste 7 dage
Sidste ændering
1,50%
Kurs:
162,80

Borsen.dk


24-01-2012 20:10 Vejen ind på fremtidens marked for bioethanol er pludseligt blevet blokeret for Novozymes, da den tætte partner på amerikansk jord har valgt at gå hånd i hånd med Novozymes-rivalen DSM. Skidt nyt, lyder det fra analytikerne.

Et kursfald over 8 pct. tidligt på dagen til Novozymes illustrerer meget godt overraskelsen i, at enzymproducenten DSM fra Holland har indgået et joint venture med Poet, Novozymes' store bioethanol-kunde i USA.

Investorerne besindede sig dog til sidst og reducerede kursfaldet til 2,3 pct. Analytikerne mener ellers, at der er god nok grund til at gennemlæse det nye partnerskab mellem Poet og DSM med en vis uro.

Samarbejdet øger både konkurrencen og risikoen i Novozymes, da det angriber markedet for anden generations bioethanol og dermed fremtidens levebrød i Novozymes, der er verdens ubestridte markedsleder af enzymer til bioethanol.

Poet og Novozymes har ellers dannet par på den nuværende generation af bioethanol og også arbejdet tæt sammen om udviklingen af andengeneration, hvor Novozymes står parat med færdige enzymer til.

Stjæler vækst fra Novozymes


Novozymes-ledelsen har også gentagende gange fremhævet ægteskabet med amerikanerne og fremvist Poets fabriksanlæg i North Carolina for analytikere og presse.

For Novozymes er dagens nyhed ikke god, lyder konklusionen fra Jyske Banks senioranalytiker.

"En stor konkurrent DSM, som kan levere både gær og enzymer til produktion af bioethanol, får gennem samarbejdet en mulighed for hurtigt at etablere sig i et marked, som DuPont med Danisco og Novozymes indtil nu har delt mellem sig," skriver Jens Houe Thomsen.

Han peger på, at DSM vil kunne udvikle enzymer før markedet for den nye generation bioethanol får volumen. Det vil ikke ændre på Novozymes' position på kort sigt, men herefter er DSM's trumf ikke uden konsekvens.

"På lidt længere sigt må det forventes, at væksten inden for anden generations bioethanol bliver mindre end den ville have været, og at salget til første generation også kan blive presset, hvis DSM får succes med det etablerede joint venture," vurderer Jens Houe Thomsen.

Brohovedet til USA sprængt


Det overraskende samarbejde mellem Poet og DSM kommer efter, investorerne har raset ud efter en svag afslutning på 2011 for Novozymes samt lave forventninger til 2012.

Siden årets top den 3. januar har den ellers mangeårige succesakties fald på 13,5 pct. betydet et farvel til hele 6,8 mia. kr. i markedsværdi.

Aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets underspiller heller ikke det negative i ægteskabet mellem Poet og hollænderne set med Novozymes-øjne.

"Poet var deres amerikanske brohoved, og i og med at de kører videre med en ny enzympartner nu, så ser det meget svært ud for Novozymes at komme til at penetrere det amerikanske marked," siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Ligesom som Jens Houe Thomsen venter han, at hammeren først vil ramme Novozymes lidt ude i fremtiden og dermed ikke på det nuværende salg af enzymer til første generation.

"Danisco er nu en del af Dupont, som er villige til at investere, og Poet arbejder nu sammen med DSM. Det er svært for Novozymes. Så kan de have den bedste teknologi, men så længe, de ikke er villige til at medfinansiere faciliteter, og, så må det amerikanske marked formodes at være rimelig lukket land for Novozymes," vurderer Michael Friis Jørgensen over for Ritzau Finans.

Poet køber fortsat dansk


Det lå i kortene, at Novozymes efter at have leveret enzymerne til den nuværende ethanolproduktion hos Poet også skulle levere til Poets kommende ethanolgeneration, når den bliver kommerciel. Men det tror blandt andet DNB Nors Rune Majlund Dahl ikke længere på.

Det bør han dog stadig, lyder det fra Poul Ruben Andersen, chef for Bioenergi i Novozymes. Han venter, at Poet og DSM primært vil samarbejde om at drive ethanolanlæggene i stedet for at bruge DSM's enzymer.

"Vi venter sådan set ikke, at det ændrer så meget. Vi har stadig adgang til Poet og til at sælge vores enzymer til Poet. Jeg forventer, at vi er dem, der står allerforrest, når de starter deres anlæg i anden halvdel af 2013," siger Poul Ruben Andersen til Ritzau Finans.

Han vælger i stedet at fokusere på det nye joint venture som et tegn på, at kommercialisering af fremtidens ethanolindustri er tæt på og understreger, at Novozymes vil være leverandør og ikke rival til kunderne.

Dyr Novozymes-aktie


Bekymringen over Novozymes' fremtidige styrke i den lukrative nye generation af bioethanol på det amerikanske marked er gennemgående i dagens reaktioner fra bankanalytikerne, hvor DNB Nor og ING lægger sig op af udtalelserne fra Jyske Bank og Alm. Brand.

Også Nordea noterer sig, at Poets nye veje dårligt nyt for udsigterne for Novozymes' nye generation bioethanol. Alt, der ikke er gode nyheder, får hurtigt investorerne til at reagere.

"Novozymes er en dyr aktie, og der er ikke meget plads til skuffelser, hvilket er med til at forklare dagens kursfald," skriver aktierådgiver Jesper Bamberger i en aktieanalyse.

Læs også 2012 har kostet Novozymes over 5 mia. børskroner
borsen statistik bnt
*****||*****Nyrehug fra rival varsler ilde for Novozymes*****||*****Vejen ind på fremtidens marked for bioethanol er pludseligt blevet blokeret for Novozymes, da den tætte partner på amerikansk jord har valgt at gå hånd i hånd med Novozymes-rivalen DSM. Skidt nyt, lyder det fra analytikerne.*****||*****


Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Seneste blogs