14-01-2012 11:32 Den franske nedtur er blevet bekræftet af et amerikansk kreditvurderingsbureau. Udadtil har Frankrig og Tyskland stået sammen i forøget på at inddæmme eurokrisen. Realiteten er, at der kun er en europæisk supermagt og det er Tyskland.

Frankrigs kreditvurdering AAA blev sent fredag aften sænket af kreditvurderingsbureauet Standard & Poors (S&P).

Det er første gang, at Frankrig mister den fineste kreditvurdering, men ser man på renteudviklingen har markederne allerede i lang tid nedgraderet den franske kreditværdighed og positionen som et land der fortjener den fineste karakter.

Udadtil står den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy skulder ved skulder, når de skal præsentere løsninger på gældskrisen, men ser man på rentespændet mellem de to lande, så er Frankrig en kolos på lerfødder.

Rentespændet mellem de to lande målt på de to landes 10-årige statsobligationer ligger efter nedgraderingen i 131 basispoint. Det svarer til en renteforskel på 1,31 pct.

Spændet i renten mellem de to lande dog har været højere.

Den 15. november 2011 var rentespændet på 191 basispoint, og de vedvarende højere franske låneomkostninger forstærker de finanspolitiske udfordringer, den franske regering står over for, og da nyheden om den kommende nedjustering spredte sig steg renten på franske 10-årige statsobligationer med 4 basispoint til 3,75 pct., mens renten på den tyske 10-årige statsobligation faldt med 7 basispoint til 1,765 pct.

Hvordan markedet reagerer på den franske nedtur bliver vi vidne til mandag, når Frankrig ud og sælge statsobligationer for 8,7 mia. euro.

Tyskland er et ensomt fyrtårn

Historisk har Tyskland og Frankrig altid været i de drivende kræfter i den europæiske integration, og nedgraderingen vil ikke ændre på det faktum og trods nedgraderingen vil Merkel og Sarkoszy stadig stå sammen og sammen fremstå som de to statsledere, der skal redde euroen ud af den aktuelle krise.

Indadtil i forholdet mellem de to lande kan nedgraderingen dog ændre magtforholdet mellem Merkel og Sarkozy, da Tyskland i stadig tydeligere grad viser sig som det eneste land, der har de økonomiske og politiske muskler til at redde euroen.

I disse uger sidder politikerne rundt om i hele Europa og lægger sidste hånd på den europagt, der skal redde euroen og overbevise omverdenen om, at eurozonens lande mener det alvorligt, når de for tredje år siger de vil gøre alt for, at euroen fortsat er den fælles valuta for 17 EU-lande.

Europagtens første færdige udkast skal ligge klar til EU-topødet i slutningen af januar og efter planen skal europagten underskrives den 1. marts

"Taber vi AAA, er jeg død"

Europagtens udformning er dermed inde i en afgørende fase og for den franske præsident Nicolas Sarkozy kommer nedjusteringen på et uheldigt tidspunkt. Med nedgraderingen mister Frankrig dels  prestige, og så betyder nedgraderingen, at Sarkozy bliver svækket forud for det franske præsidentvalg den 22. april i år.

Hvordan kreditvurderingen påvirker hans chancer for genvalg, er ikke klart. Men det er blevet rapporteret, at han i december sagde til nogle af sine nærmeste allierede:

"Taber vi AAA, er jeg død"

Nedgraderingen viser videre, at eurokrisen nu for alvor er rykket fra periferien til kernen i eurosamarbejdet, men nedgraderingen er ikke kun problematisk for Frankrig og Sarkozy.

Den kan også vise sig at være dybt problematisk for de tyske bestræbelser på at redde euroen, og for Merkel kan den blive et problem indenrigspolitisk.

Tyskland og Merkel har under hele krisen insisteret på, at de kriseramte eurolande måtte stramme op på budgetdisciplin, gennemføre økonomiske reformer og arbejde sig ud af krisen.

Tyskland er på den anden side i stigende grad blevet mødt med et krav om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) skulle agere som redningsplanke og lade seddelpressen køre, så der blev penge til at opkøbe statsobligationer fra de kriseramte lande for dermed at banke renten ned i niveauer, hvor landene fortsat kunne finansiere deres gæld til fornuftige renter på de internationale kapitalmarkeder.

Merkels problem

Merkel har kategorisk afvist at lade ECB’s seddelpresse køre på højtryk for tyskerne frygter, med baggrund i deres historiske erfaringer, at det vil øge inflationen, og så mener tyskerne, at det vil fjerne ethvert incitament til at gennemføre de nødvendige politiske og økonomiske reformer.

Tyskland har i stedet satset på, at krisen skulle løses egnen redningsfonden European Financial Stability Facility (EFSF).

Der har Merkel dog med nedgraderingen af i alt ni eurolande fået et problem for med nedgraderingen af Frankrig og Østrig, der begge havde en AAA-rating, er redningsfondens kreditvurdering kommet i farezonen, da karakteren fra blandt andet Frankrig og Østrig var med til at sikre, at obligationer fra EFSF har en AAA-kreditværdighed.

Fråseri, uansvarlighed og overflod

Risikoen er, at EFSF nu bliver nedgraderet og det vil gøre det dyrere for EFSF at hente penge på de internationale kapitalmarkeder, ligesom det risikerer at mindske det beredskab på 440 mia. euro som EFSF råder over.

Kommer der en ekstra regning på grund af S&P's nedgradering så står der Berlin øverst i modtagerfeltet, og dermed bliver det Tyskland, der kommer til at betale den største del af regningen for redningen af euroen.

Her kan Merkel løbe ind i indenrigspolitiske problemer for selvom den politiske elite i Tyskland er enige i redningen af euroen, så er der ude i befolkningen stor modstand mod, at det er den hårdt arbejdende tysker, der skal betale for det som tyskerne, og med dem mange andre europæere, ser som sydeuropæisk fråseri, uansvarlighed og overflod.

Merkel kan omvendt bruge nedgraderingen politisk for S&P har advaret om, at der kan komme flere nedjusteringer, hvis ikke de politiske svar på krisen er tilstrækkelige.

Merkel kan dermed i slutforhandlingerne om europagten tage advarslen fra S&P med ind til forhandlingsbordet, hvor hun kan bruge S&P’s advarsel som en løftestang for de tyske standpunkter om en strammere budgetdisciplin og skærpede sanktioner for de lande der bryder de fælles regler.